I Hildas fravær: Birthe Kjær redder Keld Heick

De sidste måneder har været hårde for Keld Heick, mens fruen Hilda har danset løs i "Vild med dans".

For han er vant til, at det er Hilda, der sørger for, at der kommer mad på bordet i deres fælles hjem. 

Han har selv måtte finde gryder og pander frem, men heldigvis er der også gode venner, der sørger for ham. 

Til aftenens store Halloween-show havde Keld nemlig sangveninden Birthe Kjær med i studiet, og hun har sørget for den sultende herre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Keld og Birthe er klar til at heppe på Hilda (Foto: Hanne Juul)

- I aften har Keld spist hjemme hos mig. Han fik boller i karry, griner Birthe Kjær på den røde løber før showet.

Og den dejlige, danske ret faldt i den grad i Kelds smag, selv om det ikke var hustruen Hilda, der var bag gryderne.

- Det smagte skønt, roser Keld. 

Han tør dog ikke svare på, om Hilda kunne have lavet bollerne bedre.

Birthe Kjær og Keld Heick sidder i aften klar i studiet for at heppe på Hilda Heick og Michael Olesen, når de danser showdance.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close