Kendte30. september 2023

I dag skal Julie Zangenberg giftes: Glæder mig og er edder nervøs

Julie Zangenberg giver i dag sit livs ”ja” til sin forlovede, stjernekokken Andreas Bagh. Og helt forståeligt sidder glæden og nervøsiteten helt ude på tøjet
Julie Zangenberg giver i dag sit livs ”ja” til sin forlovede, stjernekokken Andreas Bagh. 
Julie Zangenberg giver i dag sit livs ”ja” til sin forlovede, stjernekokken Andreas Bagh.
 Foto: Thomas Laursen

På årets sidste septemberdag giver Julie Zangenberg og Andreas Bagh hinanden deres livs ”ja”.

Og derfor flyver sommerfuglene lige nu rundt i den 34-årige skuespiller og forretningskvindes mave, for der er ikke mange timer til, at parrets største kærlighedsfest bliver skudt i gang.

På sin instagram-profil fortæller Zangenberg, at hun ”aldrig har glædet sig sådan” og ”været så edder nervøs på samme tid”.

Den smukke skuespiller har dog installeret sig i smukke og rolige rammer forud for sit og Andreas’ bryllup.

Hun har nemlig indlogeret sig på hotel D’Angleterre i hjertet af København.

Det gamle hotel spiller en helt særlig rolle for parret – for det var netop her, at parret mødte hinanden for første gang for år tilbage.

På hotellet har hun det sidste døgn gjort alt for at lade op til sin store bryllupsfest – blandt andet ved at forkæle sig selv med et par ture i den luksuriøse spa.

Senere vil hun så iføre sig sin smukke brudekjole, før hun og Andreas Bagh giver hinanden deres ”ja” i Vor Frue Kirke.

Hvordan parrets store dag herefter forløber, er lidt af en hemmelighed. Zangenberg har dog tidligere fortalt til SE og HØR, hvad de havde af planer for deres kærlighedsfest:

– Vi skal vies i en kirke i København, efterfulgt af en reception på Esmée (Andreas’ luksusbrasserie på Kongens Nytorv, red.) – og derefter fest med de nærmeste på en hemmelig natur-location til et barfodsbryllup med en masse god mad og bål.

– Det skal være lækkert, men nede på jorden.

– Jeg kunne godt tænke mig at vi stod på en mark og dansede på bare fødder til den lyse morgen, fortalte den kommende brud tidligere på året til SE og HØR.

Zangenberg har været forlovet med Bagh siden sommeren 2020. Året efter kom parrets første barn, sønnen Leo, til verden.

Sponsoreret indhold