Kendte21. september 2022

I dag falder hammeren: Det går Duddi efter

Louise "Duddi" Albinus har nøje udvalgt et par genstande, som hun håber kan returnere til Valdemars Slot efter dagens auktion
Der er næsten fire års forskel på søstrene fra Valdemars Slot. 40-årige Caroline er både den ældste og den største.
Louise "Duddi" Albinus har tidligere rakt ud til Caroline Fleming for at få lov at købe nogle af tingene tilbage til Valdemars Slot. Det har hun fået nej til. I eftermiddag prøver hun lykken på auktion.
 Foto: ALL OVER

LÆS OGSÅ: Så kold er Caroline Fleming - bortførte maleri

I dag kommer indboet fra Valdemars Slot langt om længe under hammeren.

Når auktionen hos Bruun Rasmussen i Bredgade i København åbner klokken 14, vil Louise "Duddi" Albinus sidde klar blandt de interesserede købere.

Det fortalte hun forleden til Weekendavisen.

Den nye slotsfrue har udvalgt et par ting, som hun håber, hun kan tage med sig hjem til Valdemars Slot, når hammeren i eftermiddag er faldet.

Det er blandt andet maleriet af Duddis 4 x tipoldefar Frederik Juel, der har højest prioritet under dagens auktion. 
Det er blandt andet maleriet af Duddis 4 x tipoldefar Frederik Juel, der har højest prioritet under dagens auktion.
 Foto: Bruun Rasmussen

Tre 1700-tals portrætter, som er malet af Jens Juel, er for Duddi det vigtigste at få med hjem til familieslottet. De tre malerier er samlet vurderet til 400-500.000 kroner.

- For mange mennesker vil et familiealbum med fotos være det vigtigste at redde ud, hvis huset brænder.

- Her har familiealbummet hængt i stor størrelse på væggene, og de er personificeringen af historien om Valdemars Slot, forklarede hun til avisen.

Frederik Juels hustru Magdalene Lucie Charlotte Juel returnerer måske også til Valdemars Slots tomme vægge efter auktionen i dag. 
Frederik Juels hustru Magdalene Lucie Charlotte Juel returnerer måske også til Valdemars Slots tomme vægge efter auktionen i dag.
 Foto: Bruun Rasmussen

Duddi fortæller til Avisen Danmark, at hun håber, at andre interesserede køber afholder sig fra at byde på de ting, hun byder på, så priserne ikke stikker helt af. Men hun er bevidst om, at taktikken er risikabel.

- Jeg må indrømme, at jeg har ondt i maven.

- Jeg frygter, at det ikke går, som jeg håber, fordi nogle byder højere, end jeg jeg har råd til. Eller ser, at det er mig, der byder, og byder mig op for at få en så høj pris som muligt, siger Louise Albinus.

Du kan se hele auktionskataloget her. SE og HØR vil være til stede og overvære auktionen. Følg med på sh.dk fra klokken 14.

Sponsoreret indhold