I aften holder Lone Dybkjær Fonden støttekoncert: Og Poul Nyrup Rasmussens nye kæreste har helt særlig rolle

Poul Nyrup Rasmussen mistede i 2020 sin elskede ægtefælle gennem 26 år, Lone Dybkjær.
For at ære og hylde sin afdøde hustru – og for at videreføre hendes livslange engagement indenfor ligestilling, kvinders rettigheder og uddannelse – valgte den tidligere statsminister året efter at stifte en fond.
I aften holder fonden – der meget passende hedder Lone Dybkjær Fonden – så sin årlige støttekoncert i Holmens Kirke.

Her deltager 82-årige Poul Nyrup Rasmussen naturligvis – og han kan i aften glæde sig over en ganske særlig person i kirken: Poul Nyrups nye kæreste skal nemlig spille i kirken.
Blokfløjtevirtuosen Michala Petri skal ifølge fonden kaste ”ekstra stjernestøv over musikken” – og med god grund.
Det er første gang, at 82-årige Nyrup og 67-årige Petri er offentligt sammen, efter det tidligere på måneden kom frem, at de dannede par.

I mange år har Michala Petri, 67, nemlig været som en af verdens allerbedste blokfløjtespillere, og hun har modtaget et hav af store priser for sin kunst. Og nu er hun altså også kæreste med Poul Nyrup Rasmussen.
Det var forleden og i DR-podcasten ”Peter og profeterne”, at han Poul Nyrup røbede, at han havde fundet en ny kvinde, efter han for fem år siden mistede sin kone, Lone Dybkjær, til kræft.
– Kærligheden starter med, at du fornemmer, at du bliver forelsket, som jeg er – tro mig – lige nu, sagde han uden at fortælle, hvem den heldige kvinde var.

Senere afslørede han så, at der var tale om selveste Michala Petri.
– Vi kommer fra forskellige verdener, men har fælles livssyn, fælles glæde ved musik og fælles ønske om at gøre noget, der rækker ud over os selv.
– Alt i alt er vi nærmest lykkelige, lød det i en fælles udtalelse.
– Det er vidunderligt.
Nu kan han så glæde sig til en aften, hvor han skal nyde Michala Petri smukke blokfløjtespil.