I aften er der atter "Zulu Comedy Galla": Her er de vildeste øjeblikke i showets historie
Den første torsdag i september er vanen tro lig med Danmarks (forhåbentlig) sjoveste Gallashow, når Zulu afholder ”Zulu Comedy Galla” i Operahuset.
Showet har leveret store og mindre store øjeblikke, og i anledningen af årets fest har vi på SE og HØR været i gemmerne og fundet de vildeste øjeblikke frem fra de forgange år.
1. Martin Brygmann nøgen på scenen
Zulu Comedy Galle har leveret flere store slutnumre, men det klart mest mindeværdige var i 2011. Her var Nikolaj Lie Kaas vært for anden gang, og mens han forsøgte at slutte showet af løb Martin Brygmann på scenen med sit ”forsteningstøv”.
Her ramte han ved et uheld sig selv, og da han efterfølgende frøs, så Lie Kaas sit snit og hev bukserne ned på Brygmann – til stor morskab for publikum. Se billedet her.
2. Nikolaj Stockholm snaver Amin Jensen
Det var et komikerpar, man ikke havde regnet med at se sammen, men pludselig stod Amin Jensen og Nikolaj Stockholm sammen på scenen i 2013.
Forud for optrædenen havde publikum set en sketch, hvor Mikael Bertelsen og Amin Jensen leder efter en komiker, der skal optræde til showet. Her forelsker Amin Jensen sig i Stockholm.
Til Nephews og Marie Keys sang ”Gå med dig”, stod de to komikere over for hinanden og sang om at gå på scenen med hinanden, før de stoppede med at synge og proppede tungerne ned i munden på hinanden.
Stockholm har senere afsløret, han fik 10.000 kroner for tungekysset med Amin.
3. Nikolaj Stockholm i håndklæde dans med Jens Werner og Uffe Holm
Martin Brygmann er ikke den eneste, der har stået i operaen uden tøj på. I 2014 opførte Uffe Holm og Jens Werner en meget flot håndklædedans, hvor de nøgne, men bag et håndklæde kæmpede sig gennem en nøje øvet koreografi.

Halvvejs inde i nummeret kom sørme også Nikolaj Stockholm med i rutinen, og mens man ikke var sikker på, om Uffe Holm og Jens Werner måske havde underbukser på, var man ikke i tvivl om Nikolaj Stockholm.
I slutningen af nummeret slap Holm og Werner nemlig taget på den blege komikers håndklæde, og så stod han ellers split og ragende Hans Jørgen på scenen.
4. Nikolaj Lie Kaas og Ghita Nørby
Ja okay, det skete ikke på scenen, men man spærrede da stadig øjnene op.
I 2017 skulle Nikolaj Lie Kaas være vært for fjerde gang, og hvordan annoncerer man det? Man får da Nikolaj Lie Kaas og Ghita Nørby til at kysse i en dørkarm.
I tv-reklamen vågner Lie Kaas op blandt tomme champagne flasker hos en kvinde. Det finder man hurtigt ud af, er den folkekære skuespiller Ghita Nørby, som fanger Nikolaj Lie Kaas i døren, da han er ved at snige sig ud.
5. Sofie Linde skaber en ny Metoo-bølge
Når man snakker impact fra scenen, er der en vært, der i slår alle andre med længder.
Her står nemlig Sofie Lindes meget berømte åbningsmonolog fra 2020.
Linde var blot den anden kvindelige vært på showet, og fandt det kun naturligt at italesætte det i sin tale. Med de berømte ord ”hvis du ikke sutter min pik, så ødelægger jeg din karriere”, genåbnede hun metoo-debatten, der stadig kører den dag i dag.

Talen, der uden tvivl er den mest berømte tale overhovedet i showets levetid, var ikke uden konsekvenser for Sofie Linde, der i tiden efter blev ansigtet i debatten om sexchikane på arbejdspladsen.
Så sent som i sommer fortalte hun i podcasten ”Det, vi taler om”, at hun havde mistet flere venner på at stå frem og fortælle sin historie.
6. De mange musikalske indslag
Her er der faktisk ikke tale om et øjeblik, men flere.
For gallaen har igennem tiden produceret flere geniale sange, som ikke har været helt lette at få ud af hovedet igen.
Her tænker vi specielt på Rasmus Bjerg og Nikolaj Lie Kaas, der under gruppenavnet "Nik og Ras" sang om husejerproblemet med "Fugt i fundamentet".
Flere år senere gentog Lie Kaas succesen, da han sammen med Ulrich Thomsen og Nikolaj Coster-Waldau sang om Polen, der smelter. Landet vel at mærke. Også Josefine Frida Pettersen, bedst kendt som Noora fra "Skam", var med på nummeret.