
Hylder død bror

- Min elskede bror Thomas. Jeg savner dig allerede ufatteligt højt, og jeg er og vil altid være så fandens stolt af dig.
Det skriver FC Midtjyllands landsholdskeeper Jesper Hansen, 34, i en rørende hilsen til sin lillebror.
Broderen mistede livet i en trafikulykke blot en uge inden FC Midtjyllands pokalfinale mod Brøndby sidste fredag aften.
Han blev kun 29 år gammel.


Tidligere AGF-spiller død - blev blot 36 år
På sin Instagram-profil deler Jesper Hansen et billede af de to sammen, og her fortsætter han:
– Du var altid glad, er en fantastisk bror, der måtte kæmpe hele vejen i dit alt for korte liv, du var vennernes ven!
– Du vil altid være i mit hjerte, fastslår Jesper Hansen, der samtidig takker alle, som har sendt beskeder og varme tanker til ham og hans familie.
På grund af dødsfaldet har Jesper Hansen fået fri på ubestemt tid fra FC Midtjylland.

David Beckham vil være den første fodboldspiller i rummet
