Kendte2. august 2023

Hvor meget måtte Logan Paul smide for Nina Agdals forlovelsesring? Nu løfter hun lidt på sløret

YouTuberen Logan Paul nægter at fortælle, hvad han måtte punge ud med, men den danske model Nina Agdal afslører, at forlovelsesringen – naturligvis – var stinkende dyr
Nina Agdal og Logan Paul nyder tid med hinanden i Italien, og det er sørme også blevet til et frieri. 
Nina Agdal og Logan Paul nød tid med hinanden i Italien, hvor det også blev til et frieri.
 Foto: Ritzau Scanpix

Han tjener efter sigende hvad der svarer til knap 10 millioner om måneden, og skal man følge en klassisk, amerikansk tradition, vil det betyde, at Logan Paul skulle bruge 30 millioner – nemlig tre gange månedsløn – på forlovelsesringen.

Hans danske forlovede, supermodellen Nina Agdal, har da også fået noget af et isbjerg på fingeren, men den nøjagtige pris vil parret ikke ud med.

I YouTuberens podcast giver hun dog et – noget bredt – spænd, og nægter i øvrigt at tage den af.

– Den er virkelig smuk og perfekt, og du har overgået dig selv. Den er alt, jeg ville have og mere til, og det er du også, siger hun til Logan Paul, før medværten spørger til ringens pris.

– Det kommer jeg ikke til at sige, siger Logan Paul, og Nina Agdal svarer hurtigt:

– Jo, du kan sige, det er et sekscifret beløb.

Logan Paul og Nina Agdal var i juli i Firenze med deres familier.
Logan Paul og Nina Agdal var i juli i Firenze med deres familier.
 Foto: Tteo Tosc/Backgrid/Ritzau Scanpix

– Ja, det er en indikation af, hvor meget den kostede, siger Logan Paul, der har været i tvivl om, om han overhovedet skulle fortælle sin forlovede om prisen – der svarer til minimum 678.000 danske kroner.

– Men jeg fortæller hende alt. Og jeg VED, hun gerne vil vide det. Også selv om hun ikke spurgte mig.

Logan Paul faldt på knæ under en ferie i Italien i sidste måned.

Ifølge et vidne, skulle Logan Paul have fået en kameramand til at klæde sig ud som en tjener, så frieriet kunne blive filmet, uden at Nina Agdal anede uråd.

Logan Paul var for et par uger siden et smut forbi København, da han sammen med forretningsmakkeren KSI var på Ofelia Plads for at promovere hans nye energidrik PRIME.

Tusindvis af fans var dukket op for at møde de to populære youtubere.

SE GALLERIET FRA BEGIVENHEDEN HER

Sponsoreret indhold