Hvor er undertøjet? Dakota Johnson viser alt frem i komplet gennemsigtig kjole

Dakota Johnson havde fundet sit stiveste puds frem, da hun torsdag dukkede op på den røde løber til Zurich Film Festival, men bh'en havde fået lov til at blive derhjemme.
Og det på trods af, at "50 Shades of Grey"-skuespillerinden havde iført sig en noget nær komplet gennemsigtig kjole i dagens anledning.
Det betød altså, at der ikke blev efterladt meget til fantasien, da hun blev foreviget af de tilstedeværende paparazzifotografer.

Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie skulle Dakota Johnson også en tur på scenen under festlighederne.
Hun skulle nemlig modtage prisen Golden Eye, der er en hyldest til den 35-årige skuespillerindes karriere hidtil.

Dakota Johnson troppede alene op på den røde løber.
Hun blev nemlig single tilbage i juni efter et brud fra sangeren Chris Martin, som hun havde dannet par med i otte år.
Læs mere om det her.