Kendte 16. juni 2021

Hva' i alverden? Internettet i vildrede over Rihannas nye leggings

Nyeste Savage X Fenty-mode dikterer åbenbart frit udsyn til røvsprække
Foto: Savage X Fenty, MEGA

Videre behageligt ser det egentlig ikke ud.  

Og det er måske heller ikke ligefrem denne model – fra den 33-årige superstjerne Rihannas tøjlinje Savage X Fenty - som man tropper op med i fitnesscenteret til enten yogatimen eller træning på stepmaskinen.

I hvert fald ikke uden at blive genstand for en del opmærksomhed.

Den særprægede hybrid mellem et par leggings og hot lingerie beskrives da også på hjemmesiden som det perfekte valg til en ”hyggelig aften derhjemme”. Og siden lanceringen har internettet set på dem som lidt af et mysterium.

Foto: Savage X Fenty

(Foto: Savage X Fenty)

- Øhm, kan nogen derude måske forklare mig, hvad dette er. Det er altså lidt for underligt, lød det til at begynde med fra TikTok-brugeren Fathermarge, som forvekslede de skøre leggings med et produkt fra Fabletics – livsstilsbrandet stiftet af Kate Hudson.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

 

Siden har en anden bruger, sweet_thaang, meldt sig ind i debatten. Hun ønsker at normalisere det, som hun kalder for ”røv-kavalergang”.

@sweet_thaang_

##stitch with @fathermarge ##buttcleave ##buttcleavage

♬ Castaways - The Backyardigans

 

Stor tilfredshed

Selvom flere på de sociale medier er rørende enige om, at det bliver et ret stort nej tak, så er ret mange kunder begejstrede.

- Det er selvfølgelig ikke den slags man tager på, når man skal til købmanden, men de er anderledes og sexede at have å, når man er derhjemme, eller til at sove i. De er unikke, flatterende og virkelig flotte, skriver Jennifer, der har anskaffet sig et par såkaldte ”Soft Mesh Open-Back Crotchless Leggings” i størrelse large.

En anden tilfreds kunde, Jessica, kalder dem for ”de frækkeste natbukser”, og uddyber:

- Jeg er helt forelsket i de bukser. De er den perfekte blanding af sexede og behagelige. Jeg har lige bestilt endnu et par.

Rihanna lancerede for første gang sin undertøjslinje i 2018 efter at have haft stor succes med sit make up-brand Fenty Beauty.

Artiklen fortsætter under billedet: 

Foto: MEGA

Popstjernen har enorm succes med sine tøj- og beautykollektioner. Så meget, at hun stort set har lagt musikken på hylden (Foto: MEGA)

Savage X Fenty blev skabt på ambitionen om at producere intimt lingerie med fokus på diversitet.

I februar kom det frem, at det luksuriøse multinationale modebrand LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessey) havde sat samarbejdet med den 33-årige sangerindes tøjmærke på hold.

Men det har nu ikke bremset salget hos Savage X Fenty, som i starten af året skaffede sig 115 millioner dollars til at kunne udvide virksomheden yderligere.  

Sponsoreret indhold