Kendte8. september 2023

Husker du hende? Sådan ser Barack Obamas yngste datter ud i dag

Sasha Obama blev forleden fanget på gaden iført bikini og med en smøg i kæften, mens hun hyggede sig med sine venner
PLUS-historie.
Sasha Obama fotograferet i 2012 med sin far, Barack Obama, og sin storesøster og mor, Malia og Michelle Obama.
 Foto: Scanpix Denmark/Jewel Samad

Det kan godt være, at hendes far er en af verdens mest berømte mennesker, men Sasha Obama har alligevel formået at leve et overraskende normalt liv.

Barack Obamas yngste datter har nemlig klaret at holde sig nogenlunde ude af rampelyset, siden hendes far stoppede med at være præsident, men forleden blev hun så fanget af paparazzifotografer på gaden i Los Angeles.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie rendte den tidligere præsidentdatter rundt og levede sit bedste liv iført en bikinitop og en nederdel.

I munden havde hun en bette smøg, som hun pulsede løs på, mens hun snakkede med sine venner og mest af alt lignede enhver anden 22-årig.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-07/20230907-012400-6-1920x2165we.jpg
Sasha Obama lever et næsten helt normalt liv, nu hvor hendes far ikke længere er præsident.
 Foto: Ritzau Scanpix/Splash News

Barack Obama var præsident fra 2009 til 2017, så det er har bestemt ikke været uvant for Sasha Obama at blive fotograferet i tide og utide.

Hun har dog altså forsøgt at holde sig væk fra de lange linser, siden hendes far forlod præsidentembeddet, og derfor er det ikke meget, der vides om hendes privatliv.

Ifølge Daily Mail bor hun i Los Angeles sammen med sin søster, Malia Obama, og hun blev for nylig færdig med sin uddanelse på University of Southern California, hvor hun læste sociologi.

Hun blev også tidligere på måneden spottet sammen med sin storesøster, da de to var til en fest, der blev afholdt af rapperen Drake, men udover det holder Sasha Obama altså lav profil.

Sponsoreret indhold