Kendte7. juni 2017

Husker du den forskræmte Omran? Sådan ser han ud i dag

Billedet af en forskræmt og forstenet Omran blev i august sidste år symbol på rædslerne i det krigshærgede Syrien. I dag er der dukket nye billeder op af den lille dreng, der havnede midt i krigens rædsler
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lille_omram.jpg

Et ordsprog siger, at ét billede kan sige mere end 1000 ord – og røre endnu flere.

Netop sådan et billede gik sidste år verden rundt. Billedet viste treårige Omran Daqneesh på bagsædet af en ambulance. Hans ansigt og krop var dækket i blod og støv – og hans ansigt var helt forstenet.

I minutterne inden at billedet blev taget, havde et luftangreb ramt den del af Aleppo i Syrien, hvor Omran boede sammen med sin familie.

Den lille 3-årige dreng overlevede mirakuløst angrebet i august i sidste år, men så heldig var hans storebror på 10 år ikke. Han døde af sine kvæstelser.

Billedet af den forskræmte Omran gik hurtigt verden rundt – og den lille dreng blev med ét det globale symbol på de rædsler, som Assad-regimet forårsagede i Syrien.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lille_omram.jpg

Siden er der ikke dukket mange oplysninger op om, hvordan det er gået den lille dreng. Hans familie har angiveligt afvist alle tilbud om at stille op til interview. Lige indtil nu.

I denne uge har familien således givet flere interviews til pro-Assad medier. I et af interviewene – med TV-journalisten Kinana Allouches – fortæller Omrans far ifølge The Telegraph, at det ikoniske billede af sønnen er blevet udnyttet af oprørsgrupper og internationale medier til at angribe det syriske regime.

- De ønskede at handle i hans blod og udgav billederne, fortæller faderen i interviewet, hvor han også tilføjede, at han forsøgte at skjule og beskytte sønnen ved at få ham klippet skaldet.

Faderen var simpelthen nervøs for, om hans lille søn ville blive kidnappet eller udnyttet af medierne som følge af det ikoniske billede.

Faderen fortæller, at han ikke ønsker at forlade Syrien, fordi han vil vise regimet loyalitet.

Det er dog usikkert, om interviewet med Omran og hans familie er sket i tvang. Det har været tidligere tilfælde, hvor Bashar al-Assah og regimet har tvunget familie til at medvirke i propaganda-interviews.

Sponsoreret indhold