Husker du de uhyggelige tvillinger fra ikonisk gyserfilm? Sådan ser de ud i dag
Hvis du er stor fan af gyserfilm, så har du helt sikkert set "The Shining", der på dansk er kendt under navnet "Ondskabens Hotel".
Den ikoniske film har Jack Nicholson i hovedrollen som den psykotiske og skriveblokerede forfatter, der ender på vanviddets rand af at bo på det øde hotel.
Den hårrejsende film har desuden to synkront-talende tvillingepiger på rollelisten, som blandt andet er kendt for replikken: "Come and play with us, Danny. Forever and ever and ever..."
De to uhyggelig tvillinger blev spillet af Lisa og Louise Burns, der kun var 12 år gamle, da de medvirkede i den legendariske Stanley Kubrick-film for knap 43 år siden.
De er siden da fyldt 53 år og ser (forståeligt nok) fuldstændig uigenkendelige ud i dag, viser et nyt billede af søstrene på Twitter:
Ifølge Mirror har både Lisa og Louise Burns lagt skuespillet på hylden siden deres debut på det store lærred tilbage i 1980.
Lisa Burns arbejder som advokat, mens Louise Burns er forsker.
I et nyt interview sætter de dog ord på, hvordan det var at medvirke i gyserfilmen, der var en af de mest banebrydende af slagsen på daværende tidspunkt.
- Vi er uhyggelige på helt naturlig vis, men vi øvede dog vores timing, så vi kunne snakke synkront, siger de og fortsætter:
- Vi øvede os også i at sige vores replikker på en dyster og ude-af-verden måde.
"The Shining" er baseret på Stephen Kings bog af samme navn. I 2019 udkom filmen "Doctor Sleep", som er en efterfølger til den første film.
Her spiller Ewan McGregor hovedrollen som sønnen til Jack Nicholsons rolle i den første film.