Kendte4. april 2024

Hunter Schafer afslører: Datede kendt sangerinde

Efter mange spekulationer bekræfter "Euphoria"-stjernen nu, at hun var i et forhold med den firedobbelte Grammy-vinder, Rosalía
Hunter Schafer løb med al opmærksomheden, da hun dukkede op i en 'kjole', der ikke overlod meget til fantasien ved Vanity Fairs Oscar-fest i marts. 
Hunter Schafer løb med al opmærksomheden, da hun dukkede op i en 'kjole', der ikke overlod meget til fantasien ved Vanity Fairs Oscar-fest i marts.
 Foto: Danny Moloshok/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rosalía og Rauw Alejandro bekræfter: Bryder forlovelsen

‘Euphoria’-stjernen Hunter Schafer optræder i den seneste udgave af GQ, og her fortæller skuespillerinden, at hun datede en af tidens mest berømte og populære popstjerner, nemlig spanske Rosalía.

Den 25-årige skuespillerinde og 31-årige Rosalía datede i fem måneder i 2019, og de er stadig venner i dag, fortæller Schafer:

- Jeg har mange smukke venskaber med mennesker, som jeg engang var romantisk involveret med.

- Hun er familie uanset hvad, lyder det.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-04/000_32nu2r3-1920x2562we.jpg
Rosalía fandt efter bruddet med Schafer sammen med sangeren Rauw Alejandro.
 Foto: Ronda CHURCHILL/Scanpix Denmark

Skuespilleren forklarer også, hvorfor hun nu fortæller om sit tidligere forhold til Rosalía.

- Der har været så meget spekulation i så lang tid. Så en del af mig vil bare have det overstået, mens en anden del siger: Det er ingens fucking business.

I interviewet understreger Schafer dog, at hun i dag ikke har noget imod at fortælle om forholdet:

- Det er noget, jeg er glad for at dele. Og sådan tror jeg også, hun (Rosalía, red.) har det.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-04/000_32746lu-1920x1280we.jpg
Hunter Schafer har fortalt om Dominic Fike, at han var den første mand, som den transseksuelle skuespillerinde nogensinde har datet.
 Foto: Patrick T. FALLON/Scanpix Denmark

Efter Schafer og Rosalía droppede deres romantiske relation, fandt de begge sammen med nye kærester.

Hunter Schafer begyndte at date sin Euphoria-kollega, Dominic Fike, og Rosalía blev efterfølgende forlovet med den portugisiske sanger, Rauw Alejandro. Begge forhold er dog siden gået i stykker.

Sponsoreret indhold