Kendte30. maj 2022

“Hunger Games”-stjernen Alexander Ludwig med trist melding: Mister baby igen

Den 30-årige Hollywoodstjerne og hustruen har for nylig oplevet endnu et trist besøg ved lægen i deres kamp om at udvide familien med endnu et medlem
Alexander Ludwig
Skuespiller Alexander Ludwigs hustru, Lauren oplevede for nylig sin tredje, spontane abort.
 Foto: FS/MPI/Capital Pictures / MEGA

Skuespilleren, der især er kendt for sine rolle i de populære “Hunger Games”-film samt “Vikings”-serien, kunne tidligere i maj dele en trist, men vigtig, besked til sine 3,5 millioner følgere på Instagram.

Sammen med sin hustru, Lauren Ludwig har Alexander Ludwig nemlig det seneste stykke tid kæmpet en brav kamp for at sætte et nyt liv til verden.

Men det har ikke just været en let kamp for parret.

– Jeg har virkelig været frem og tilbage, når det kommer til at tage beslutningen om, hvorvidt jeg skulle dele det her eller ej. Men i sidste ende besluttede vi, at det er vigtigt, vi fortæller sandheden, indleder han et længere skriv.

– I sidste uge oplevede Lauren og jeg vores tredje spontane abort. Jeg ønsker at dele det her, for jeg ønsker ikke, at det skal være en skamfuld ting at tale om, afslører han.

Artiklen fortsætter under opslaget

Parret, der har været gift siden 2021, fortæller ikke mere om, hvornår de tidligere har oplevet de tragiske hændelser, men noget tyder på, at de ikke længere ønsker at holde det for dem selv.

Artiklen fortsætter under billedet

Alexander Ludwig og Lauren Dear
Alexander Ludwig fotograferet sammen med sin hustru, Lauren sidste år.
 Foto: O'Connor/AFF-USA.com / MEGA

– Jeg ønsker at hjælpe andre med at indse, at tab på den her måde ikke er noget, man skal skamme sig over. Det er naturligt, og det sker ofte, men det er alligevel ikke noget, der bliver talt ofte nok om. Hvis vi var flere, der talte om de her ting, så ville vi måske føle os mindre alene, skriver han videre.

– Det her vil for altid være en del af vores historie.

Skuespilleren er normalt meget privat omkring sit forhold til hustruen og sit privatliv generelt.

Men hans opslag om det tragiske tab har affødt tonsvis af kondolencer, og noget tyder på, at skuespilleren er klar til at være mere åben om han og hustruens fertilitetskamp fremadrettet.

Sponsoreret indhold