Hvil i fred! Hunden med samme lidelse som Michael Jackson er død

(Foto: WhiteEyedRowdy/Instagram)

En amerikansk familie har netop taget en tårevædet afsked med deres elskede hund Rowdy, der i denne uge stille sov ind omgivet af sin elskede familie.

Rowdy var en helt særlig hund, der havde en helt særlig plads hos dens amerikanske familie. Og så var Rowdy også hunden, der kunne prale med at have samme lidelse som Michael Jackson.

Rowdy havde nemlig den ufarlige hudsygdom vitiligo, der fik dens pels til at miste pigment – og dermed farve – ligesom det var tilfældet med den amerikanske popmusiker.

Rowdy sov stille ind i denne uge i en alder af hele 15 år.

- Jeg troede, at min hund ville leve for altid, og jeg føler ikke, at jeg nåede at nyde alt tiden med ham, fortæller hans ulykkelige ejer i et rørende opslag på Rowdys egen hjemmeside.

- Nu hvor han er væk, har jeg en masse minder at trøste mig med, men jeg føler stadig, at jeg burde have gjort mere sammen med ham, skriver ejeren videre.

Rowdy boede med sin familie i Canby, Oregon, og familien begyndte første gang at bemærke, at Rowdys pels forandrede sig i efteråret 2014. Her begyndte den sorte hund at få hvide plamager om sine øjne, ligesom der også dukkede en hvid plamage op på hans mave.

Med tiden spredte de hvide plamager sig til flere dele af hans krop.

Det var faktisk ikke kun de hvide pletter, der gjorde Rowdy til en ganske speciel hund. Faktisk havde han overlevet både at blive forgiftet og skudt.

Rowdy måtte engang til udpumpning hos dyrlægen, efter at den ved et uheld havde drukket giftigt vand fra en å. En anden gang var den indlagt på dyrehospitalet, efter at politiet havde skudt den ved et uheld (de troede, at Rowdy var en gemen indbrudstyv).

Heldigvis slap Rowdy helskindet igennem de to dramatiske begivenheder – og den levede derfor et langt og lykkeligt liv sammen med sin elskede familie i Oregon.

Du kan se billeder af Rowdy i galleriet herunder:

Hunden Rowdy

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close