Kendte23. december 2023

"Hun sagde sku ja": Kristina "Mulle" Kristiansen skal giftes

Håndboldstjernen er blevet forlovet med Louise Vejsager
Kristina "Mulle" Kristiansen og Louise Vejsager har været kærester i seks år.
Kristina "Mulle" Kristiansen og Louise Vejsager har været kærester i seks år.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Stor babylykke: Kristina "Mulle" Kristiansen afslører datterens navn

Lykken er stor hos Kristina "Mulle" Kristiansen og Louise Vejsager.

For kæresteparret skal nemlig giftes.

Det afslører "Mulle" i et opslag på Instagram.

- Hun sagde sku ja. Veninde, siden vi var 10 år, nu kærester på 6 år - 2 dejlige børn sammen. Alt er godt, skriver håndboldstjernen.

I opslaget bliver det dog ikke afsløret, hvornår parret skal giftes.

34-årige Kristina "Mulle" Kristiansen kunne tilbage i oktober løfte sløret for, at hun var blevet mor igen til datteren Elvira.

"Storebror er stolt og vild med sin lillesøster der kom til verden i går," skrev Kristina Kristiansen på daværende tidspunkt til billedet af deres søn, Viggo, der holder den nyfødte lillesøster.

Kristina "Mulle" Kristiansen har efterfølgende afsløret, at datteren har fået navnet Elvira.

"Mulle" og Louise Vejsagers første barn, Viggo, kom til verden i juni 2020.

Den tidligere landsholdsspiller er fortsat aktiv på håndboldbanen, hvor hun tørner ud for Nykøbing-Falster Håndboldklub.

Sponsoreret indhold