Kendte7 timer siden

Hulk Hogans søn bryder tavsheden efter chok-død

Wrestlingikonets søn, Nick Hogan, kommenterer for første gang dødsfaldet i et hjerteskærende opslag på sociale medier
CULVER CITY, CA - DECEMBER
Arkivfoto fra 2020 af Nick Hogan med sin nu afdøde far, Hulk Hogan.
 Foto: Frank Micelotta/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hulk Hogan kæmpede til det sidste: - Han vidste, det var slut

Det kom som et chok, da nyheden om Hulg Hogans død blev afsløret i sidste uge.

Nu bryder hans søn, 35-årige Nick Hogan, tavsheden om sit hjerteskærende tab.

Det gør han i et opslag på Instagram, hvor han har delt en række billeder af sig selv og wrestlingikonet gennem tiden.

- Tak til alle, der har rakt ud og trøstet mig de sidste par dage. Det betyder virkelig meget, indleder kendissønnen opslaget og fortsætter:

- Jeg vil gerne undskylde til alle, jeg ikke har fået svaret, men det her har været overvældende og ekstremt svært.

Nick Hogan sætter herefter ord på, hvad hans berømte far betød for ham.

- Han var den mest fantastiske person, jeg har kendt, og han vil altid være min helt, skriver han og fortsætter:

- Han var den rareste, kærligste og bedste far, man kunne bede om. Jeg føler mig så velsignet over at have haft den bedste far i verden. Han har altid været min bedste ven, og jeg elsker og savner ham mere, end jeg kan beskrive.

Læs hele Nick Hogans opslag herunder:

Paramedicinere blev kaldt til Hulk Hogans hjem torsdag morgen i sidste uge.

Ifølge optagelserne blev der givet hjertemassage, før han blev transporteret til Morton Plant Hospital, hvor han blev erklæret død.

Hogan efterlader sig sin tredje hustru, Sky, som han giftede sig med i 2023, samt børnene Brooke, 37, og Nick, 36, fra ægteskabet med Linda Claridge, 65.

Sponsoreret indhold