Kendte15. marts 2019

Hugo Helmig aflyser koncert

Hugo Helmigs fans i Hørsholm har forgæves købt koncertbilletter – sangeren vil hellere optræde i TV.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hugo_helmig_6.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Fredag skulle have været Hugo-dag i den nordsjællandske by Hørsholm. Den 20-årige Helmig havde sagt ja til at spille i kulturhuset Trommen, og billetterne til en god aften var solgt.

Men ti dage før koncerten måtte arrangørerne erkende, at de blev nødt til at refundere billetterne. Hugo Helmig havde aflyst showet, fordi en anden og bedre mulighed havde budt sig.

– Hugos koncert i Trommen 15/3 er blevet aflyst pga. en TV-optræden samme dag. Vi arbejder på højtryk på at finde en ny dag, lød beskeden til fansene.

Fredag aften er som bekendt ”X Factor”-aften på TV2, og her sidder en million danskere klar foran fjernsynet.

Kulturhuset Trommen oplyser, at de havde solgt størstedelen af de 500 billetter, de havde udbudt til koncerten. Der arbejdes nu på at finde en anden dag, hvor Helmig har tid til at besøge Hørsholm.

Du kan læse meget mere om Hugo Helmig og hans kokainskandale i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold