Hugo Helmig aflyser alt

(Foto: Jannick Børlum)

20-årige Hugo Helmig aflyser nu alle sine kommende koncerter, efter han i omkring et år har kæmpet med kokain-misbrug.

Det skriver hans management i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

I pressemeddelelsen fortæller den 20-årige musiker, at han er meget ked af at skuffe sine mange fans, men at det er nødvendigt for ham at trække stikket.

- Jeg har fået en personlig indsigt i løbet de sidste par måneder, som jeg bliver nødt til at tage alvorligt, også selvom det har mange omkostninger. Det beklager jeg meget overfor både publikum og arrangører, og jeg kan kun håbe på deres forståelse for beslutningen, siger Hugo Helmig blandt andet i pressemeddelelsen ifølge Ekstra Bladet.

Hugo Helmig aflyser 13 koncerter herhjemme samt ni koncerter i Tyskland.

Tilbagefaldet var et mareridt

Det var tilbage i maj, at det første gang kom frem, at den unge musiker havde problemer med misbrug af kokain.

Her blev han tilbageholdt af politiet i Aarhus i en kæmpe kokain-rus.

Det var Hugo Helmigs egen mor, der ringede til politiet omkring klokken 5 om morgenen, fordi hun var bekymret for Hugo Helmig, der "løb rundt ude på gaden i psykotisk tilstand".

Efterfølgende stod Hugo Helmig selv frem og fortalte, at misbruget havde varet et års tid, og at han var i behandling, men var faldet i igen.

Det er ikke mere end få dage siden, at Hugo Helmigs mor, René Toft Simonsen, for første gang talte ud om sagen.

Det skete til det norske medie VG:

- For et års tid siden blev han afhængig af kokain. Det har været hårdt. Han har selv ønsket behandling, men i marts havde han et tilbagefald.

- Tilbagefaldet var et mareridt. Selv om han er flyttet hjemmefra, er det selvfølgelig en bekymring for mig som mor. Når jeg står i dette, kan jeg ikke forstå, at jeg nogensinde har beskæftiget mig med, hvorvidt han spiste økologisk grød eller ikke, da han var lille, fortalte Renée Toft Simonsen for få dage siden.

 

 

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close