Kendte7. marts 2023

Hugh Grant gik amok på uskyldig kvinde

Filmstjernen lægger sig nu fladt ned og indrømmer, at han mistede besindelsen over for en kvinde under optagelserne til ny film
Hugh Grant fik et raseriudbrud, der gik ud over en helt uskyldig kvinde.
Hugh Grant fik et raseriudbrud, der gik ud over en helt uskyldig kvinde.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen hemmelighed, at Hugh Grant er en temperamentsfuld herre.

Den 62-årige filmstjerne er kendt og berygtet for at være lidt af en diva i Hollywood, og han har da også selv flere gange indrømmet, at han har svært ved at styre sine vredesudbrud.

Og det har han tilsyneladende stadig ikke lært.

I hvert fald indrømmer han nu i et nyt interview, at han gik amok på en kvinde under optagelserne til sin kommende film, "Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves".

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie fortæller Hugh Grant sågar, at han fik flere raseriudbrud, men at det mod kvinden var det værste.

- Jeg mistede besindelsen over for en kvinde, siger han og fortæller samtidig, at han på daværende tidspunkt troede, at kvinden var en producer fra filmstudiet.

Det viste sig dog efterfølgende, at kvinden var helt uskyldig og ikke havde noget som helst med produktionen at gøre, og derfor fik skuespilleren en smule røde ører bagefter.

- Det viste sig, at hun bare er en ekstremt sød, lokal kvinde, der var ledsager til en ung pige. Frygteligt, siger stjernen.

- Jeg lavede en Christian Bale, fortsætter han og hentyder til dengang "Batman"-stjernen gik viralt efter at være gået fuldstændig grassat under indspilningerne til "Terminator Salvation"

Hugh Grant understreger videre, at han efterfølgende brugte lang tid på at undskylde overfor den fremmede kvinde.

Det er dog som allerede nævnt ikke første gang, at han har mistet besindelsen.

Tilbage i 2012 afslørede den daværende "Daily Show"-vært, John Stewart, at han aldrig nogensinde ville invitere skuespilleren tilbage igen.

Det skyldtes, at skuespilleren tre år forinden var gået amok på en producer på showet.

Hugh Grant måtte i kølvandet på John Stewarts afsløring ud og undskylde sin opførsel, ligesom han bekræftede episoden.

- Jeg fik et raserianfald backstage. Omkring en gang om året får jeg et voldsomt raserianfald, og desværre oplevede han et af dem

Sponsoreret indhold