Kendte10 timer siden

Hugh Grant bliver slagtet: Faldt i søvn for åben skærm

Filmstjernen får drøje hug efter tilsyneladende at falde hen midt under Wimbledon-kampen mellem Novak Djokovic og Flavio Cobolli
July 9, 2025, London, United Kingdom: HUGH GRANT and ANNA ELISABET EBERSTEIN attend day ten of the Wimbledon Tennis Championships at the All England Lawn Tennis and Croquet Club in London, England. (Credit Image: © Stephen Lock/i-Images via ZUMA Press)
Hugh Grand med sin kone, Anna Elisabeth Eberstein, til Wimbledon.
 Foto: Stephen Lock/Zuma/Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at han sad i et af de mest prestigefyldte sæder til gårdagens Wimbledon-kamp mellem Novak Djokovic og Flavio Cobolli, men mere spændende var det tilsyneladende heller ikke for Hugh Grant.

I hvert blev den 64-årige filmstjerne fanget på kamera i den royale boks, mens han umiddelbart lå og sov.

Det ligner det i hvert fald meget på en video og billeder, der er gået viralt på sociale medier, skriver Page Six.

Her kan man se Hugh Grant sidde ved siden af sin kone, Anna Elisabeth Eberstein, i den eksklusive royale boks lige bag ingen anden end den britiske dronning Camilla.

Han er iført mørke solbriller, og hans hoved er tiltet til siden, så det opsigtsvækkende meget ligner, at han får sig en god lur midt i tenniskampen.

Det var ellers en spændende kamp, Hugh Grant var inde og se.

Her var Novak Djokovic bagud, men lykkedes med et comeback og tog sejren i fire sæt.

Der er delte meninger om skuespillerens søvnbehov på sociale medier.

Mens mange finder det hylende morsomt, så er der lige så mange, der er rasende over det og finder ham respektløs.

- Jeg ville give mine øjne og tænder for at få hans sæde, og så ligger han fandme bare og sover, skriver en for eksempel.

- Han fortjener ikke den billet, lyder det fra en anden.

Hugh Grant har ikke selv kommenteret episoden.

Sponsoreret indhold