Kendte23. november 2022

Hov, Emily Ratajkowski! Hvem er nu det?

Supermodellen er blevet spottet med kendis-dj midt under datingrygterne om hende og Pete Davidson
DJ Orazio Rispo forsøgte at gemme sig, da han mandag aften besøgte Emily Ratajkowski.
DJ Orazio Rispo forsøgte at gemme sig, da han mandag aften besøgte Emily Ratajkowski.
 Foto: Ritzau Scanpix

Pete Davidson, hvem?

Det er nok ikke helt, sådan Emily Ratajkowski tænker, men noget tyder på, at komikeren i hvert fald endnu ikke har formået at overbevise supermodellen om, at de to skal være det nye superpar i Hollywood.

For selvom der i ugevis har floreret rygter om, at de to dater, ser det ud til, at Emily Ratajkowski holder alle sine muligheder åbne.

I hvert fald blev kendis-dj'en Orazio Rispo spottet foran hendes lejlighed mandag aften... og hvis navnet ringer en klokke, er det forståeligt.

Det var nemlig ham, som supermodellen kyssede med for en måned siden.

I oktober blev de spottet af paparazzifotografer i New York på det, der lignede en romantisk date efterfulgt af en intens snavesession på åben gade.

Se billederne herunder (artiklen fortsætter under opslaget):

Ifølge Page Six forsøgte 35-årige DJ Orazio Rispo at gemme sig for paparazzifotograferne, da han mandag besøgte den 31-årige supermodel i hendes lejlighed i West Village.

Han ankom sent om aftenen og var iført en sort vinterjakke med en hættetrøje indenunder.

Derudover havde en hue på og så generelt ikke synderligt begejstret ud for at være blevet fanget af kamerablitzene.

Orazio Rispo venter her tålmodigt på at blive lukket ind i bygningen af Emily Ratajkowski.
Orazio Rispo venter her tålmodigt på at blive lukket ind i bygningen af Emily Ratajkowski.
 Foto: Ritzau Scanpix

Emily Ratajkowski har som bekendt været kædet sammen med Pete Davidson de seneste uger.

De to blev spottet sammen for første gang i sidste uge, men ingen af parterne har kommenteret deres forhold til hinanden.

Efter billederne kom frem delte supermodellen dog en video på TikTok, hvor hun hentydede, at hun bestemt ikke er parat til at slå sig ned med én mand.

Hun lipsyncede i hvert fald følgende tekst: "Jeg vil være sammen med flere mænd - og også nogle kvinder."

Og med besøget fra kendis-dj'en mandag tyder det altså på, at hun lever op til i hvert fald første del af sangteksten...

Sponsoreret indhold