KendteI går

Hot mama: Drew Sycamore viser babybulen i hedt fotoshoot

Sangerinden Drew Sycamore barsler netop nu med et nyt album og viser i den forbindelse babybulen frem
Drew Sycamore både stråler og strutter på de nye billeder.
Drew Sycamore både stråler og strutter på de nye billeder.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Baby, sommerhus og millioner på bundlinjen: Drew Sycamore vælter i succes

Superstjernen er tilbage!

Det slår Drew Sycamore fast med syvtommersøm på forsiden af musikmagasinet Gaffa.

Her stråler og strutter den gravide "45 Fahrenheit Girl"-sangerinde, og på Instagram afslører hun nu de øvrige billeder fra det hotte fotoshoot.

Iført undertøj, blazer og lange støvler poserer den sexede mama to be med sin gravide mave. Til stor begejstring for hendes mange følgere, der kvitterer med rosende ord.

Roserne kommer også fra kollegaen Andreas Odbjerg, som skriver:

- Wooooow hvor er det vilde billeder, og Saint Clara erklærer sig straks enig.

Nedenunder skriver musikgemalen Mathias Kolstrup "fam" til billederne af sin hustru med deres lille vidunder i maven.

Trak stikket

Anledningen er den, at hun i maj udgav sit fjerde album "Occurent Affairs".

Albummet lander efter en periode, hvor Drew trak sig fra rampelyset ovenpå en hæsblæsende periode, hvor popkometens karriere nåede stjernerne på så kort tid, at hun ikke kunne følge med.

Drew Sycamore og Mattias Kolstrup går meget snart fra to til tre.
Drew Sycamore og Mattias Kolstrup går meget snart fra to til tre.
 Foto: Lars H. Laursen

Hun brød igennem lydmuren i 2020, og de efterfølgende år foregik i fuld sprint.

- Jeg kunne ikke mærke noget mere. Det var, som om jeg havde drukket al adrenalinen. Der var ikke mere tilbage, fortalte Drew Sycamore, der måtte løbe ekstra stærkt i 2021, 2022 og 2023, forleden i "Aftenshowet".

- I de år måtte jeg simpelthen give folk hånden og sige "undskyld, har vi mødt hinanden før?". Jeg kunne ikke huske en skid. Og det er ikke noget, jeg synes er fedt, for jeg gør en dyd ud af være til stede og møde andre mennesker.

Efter "Take it Back"-sangerinden havde åbnet Orange Scene på Roskilde Festival, og hun havde spillet sine koncerter for 2023, besluttede hun sig derfor for at drosle ned.

Drew Sycamore gav således ingen koncerter i hele 2024, og hun forsøgte at slukke for sociale medier og nyheder.

Pausen brugte hun på at finde sig selv, ligesom hun også arbejdede på albummet "Occurent Affairs", der udkom den 9. maj.

Derudover fik hun også den glædelige nyhed, at hun og hendes kæreste, Mattias Kolstrup, venter deres første barn.

Drew Sycamore albumdebuterede i 2019 med "Brutal", og hun har siden udgivet store hits som "Take it Back", "45 Fahrenheit Girl", "Wanna Be Dancing" og "Jungle".

Sponsoreret indhold