Holy moly! Benson Boones vilde vaskebræt sætter ild til internettet

Det er normalt hans sangstemme, der kan få folk i stødet, men denne gang er Benson Boones mavemuller.
Den amerikanske sanger har nemlig delt en såkaldt thirsttrap, der har sat ild til internettet og efterladt mange komplet mundlamme.
Det skriver Page Six.
Ifølge mediet delte Benson Boone billede på Instagram onsdag.
Her kan man se ham posere i bar overkrop sammen med sin ven, Dawson Wills.

I kommentarfelt er det strømmet ind med beskeder fra folk, der er helt oppe og køre over Benson Boones fysik.
- Jeg anede ikke, du var bygget sådan, lyder det fra en.
- Den krop!, skriver en anden, mens en tredje kalder ham for en "græsk gud".
Benson Boone deler billedet kort efter sit brud med ekskæresten Maggie Thurmon.
Han og den 23-årige influencer gik fra hinanden i sidste måned efter to år som par.
Kort efter bruddet delte Maggie Thurmon en kommentar på TikTok, hvor hun insinuerede, at han havde været utro.
Kommentaren har hun siden slettet, og Benson Boone har ikke kommenteret anklagen.