Kendte2. marts 2022

Hollywoodstjernen Sean Penn er flygtet ud af Ukraine

Skuespilleren har formået at nå frem til den polske grænse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det vakte stor opsigt, da nyheden om, at Sean Penn var rejst til Ukraine midt i den russiske invasion, brød ud.

Efter at have opholdt sig en uges tid i det krigsramte land er Hollywoodstjernen dog nu flygtet igen.

Det skriver han selv i et opslag på Twitter.

Her fortæller den 61-årige skuespiller, at han har formået at nå frem til den polske grænse.

- To kollegaer og jeg vandrede kilometer til den polske grænse, efter vi havde efterladt vores bil i vejsiden, skriver han og fortsætter:

- Der er næsten kun kvinder og børn i bilerne på dette billede, og i de fleste tilfælde er der ingen tegn på, at de har bagage med, fordi deres bil er det eneste af værdi, de har medbragt.

Opslaget har han krydret med et billede af sig selv, hvor han går i vejsiden med sin kuffert.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Krigen i Ukraine brød ud 24. februar, og Sean Penn rejste dertil kort efter.

Det gjorde han, fordi han er i gang med at lave en dokumentarfilm om Ruslands invadering af landet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220224-171533-5-1280x853we_0.jpg

Sean Penn til pressemøde i præsidentkontoret. Foto: Ritzau Scanpix

Filmstjernen har angiveligt valgt at forlade Ukraine igen, fordi det er blevet for farligt at opholde sig i landet.

Han har under sit ophold blandt andet mødtes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij.

Billeder af ham til et pressemøde i Kiev gik torsdag i sidste uge viralt på nettet. Her kunne man se ham sidde på forreste række i præsidentkontoret.

Skuespilleren skulle envidere have brugt sin tid i Ukraine på at tale med lokale ukrainere for at høre, om de rædsler de går i gennem i øjeblikket.

Men nu er det altså blevet nok for denne gang for stjernen, der er på vej hjem igen.

Sponsoreret indhold