Kendte25. februar 2020

Hollywood-stjerner reagerer på Harvey Weinsteins dom

Harvey Weinstein blev i går kendt skyldig i to tilfælde af seksuelle overgreb. Nu reagerer stjernerne på kendelsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-24_kl._18.17.35.jpg
 Foto: MEGA

En jury dømte mandag den tidligere filmproducer Harvey Weinstein skyldig i seksuelt overgreb og voldtægt.

Den 67-årige Weinstein blev kendt skyldig i to ud af fem anklagepunkter. Kendelsen lander næsten to år efter, Weinstein blev anklaget for seksuelle overgreb.

Skuespiller Ashley Judd var en af de første til at reagere på nyheden. Judd, der eftersigende er blandt Weinsteins ofre, skriver på Twitter:

- For kvinderne der vidnede i den her sag og gennemgik et traumatisk helvede, I gjorde piger og kvinder alle steder en offentlig tjeneste, tak.

Stjernekokken Padma Lakshmi har også meldt sig på banen:

- Harvey Weinstein er nu en dømt voldtægtsmand. Hvis der er en mand, der ikke fortjener kaution, så er det ham.

Den "Charlie's Angels"-aktuelle Elizabeth Banks stemmer i og beskriver, hvor berørt hun er på ofrenes vegne.

Ronan Farrow, der er journalisten bag den afslørende Weinstein-historie, skriver, at retssagen er et resultat af flere kvinder, der har været modige nok til at stå frem og fortælle deres historie.

Se alle Hollywood-stjernernes reaktioner her:

Artiklen fortsætter efter Twitter-reaktionerne...

Weinstein indlagt

Blot få timer efter kendelsen kunne amerikanske medier rapportere, at Weinstein var blevet kørt på hospitalet med smerter i brystet.

Det var ellers planen, at Weinstein skulle direkte til fængslet Rikers Island, men han undslap således fængsel i første omgang med en tur på Bellevue Hospital.

Weinstein kan få op til 29 års fængsel. Den endelige dom lander den 11. marts.

Sponsoreret indhold