Hollywood-stjerner hacket
En større hackergruppe har stjålet data fra adskillige Hollywood-kendisser.
Det skriver Variety.
Blandt de ramte er stjerner som Lady Gaga, Madonna, Mariah Carey, Christina Aguilera, Bruce Springsteen og Nicki Minaj.
Det er advokatfirmaet Grubman Shire Meiselas & Sacks, som håndterer medie- og underholdningssager, der bekræfter hackerepisoden.
- Vi kan bekræfte, at vi er ofre i et cyberangreb. Vi har givet vores klienter og ansatte besked. Vi har hyret verdens eksperter, der specialiserer sig inden for dette område, og vi arbejder i døgndrift på at adressere disse sager, siger advokatfirmaet i en pressemeddelelse.
Blandt de stjålne informationer er blandt andet kontrakter, fortrolighedsaftaler, e-mailadresser, telefonnumre og private samtaler.
Nyheden om, at advokatfirmaet var blevet hacket, kom først frem, efter Madonnas turnékontrakt til turnéen "Madame X Tour" begyndte at florere på "dark web" fora.
Kontrakten er eftersigende blevet lagt online af hackerne for et bevise angrebet.
Ifølge advokatfirmaet Grubman Shire Meiselas & Sacks er angrebet et forsøg på at indhente løsepenge i forbindelse med afpresning af personfølsomme informationer.