Kendte13. august 2023

Hollywood-stjernen Jason Momoa knust efter skovbrande på Hawaii

Skuespilleren opfordrer turister til at blive væk fra Maui efter de ødelæggende skovbrande
Jason Momoa arrives at the premiere of third season of "See, " Tuesday, Aug. 23, 2022, at DGA Theatre in Los Angeles. (Photo by Jordan Strauss/Invision/AP)
Jason Momoa er født i Honolulu.
 Foto: Ritzau Scanpix

"Games of Thrones"-stjernen Jason Momoa er dybt berørt efter de ødelæggende skovbrande på den hawaiianske ø Maui.

I flere opslag på sin Instagram-profil udtrykker skuespilleren sin dybeste medfølelse og støtte overfor de mange mennesker, som er påvirket af tragedien, der hidtil har kostet knap 100 mennesker livet.

- Vi er fuldstændig knuste for vores venner på Maui, som har været påvirket af de nylige skovbrande, skriver han til et af sine mange opslag.

Selv er Jason Momoa født i Honolulu, og derfor er han særligt berørt af den ulykkelige situation.

Samtidig opfordrer han turister til at holde sig væk fra øen.

- Lad være med at overbevise dig selv om, at din tilstedeværelse er nødvendig på en ø, der lider dybt.

- Maui er ikke stedet for din ferie. LAD VÆRE MED AT REJSE TIL MAUI, råber han i versaler.

Skovbranden på hawaiianske ø er med sine knap 100 ofre blevet den dødeligste skovbrand i USA i over 100 år.

Redningsholdene bliver ved med at finde lig af omkomne hawaiianere.

Sponsoreret indhold