Kendte29. april 2020

Hollywood-stjerne Rob Lowe afslører: Tom Cruise gik helt amok

Den amerikanske skuespiller Rob Lowe fortæller om en uheldig episode, der fik Tom Cruise til at gå helt bananas
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rob_lowe.png
 Foto: MEGA

Den 56-årige skuespiller Rob Lowe har masser af gode Hollywood-minder. Et af de mindre gode må være fra dengang, hvor Tom Cruise gik amok under forberedelserne til en film.

Rob Lowe medvirkede nemlig i dramafilmen "The Outsiders" sammen med Tom Cruise, hvor de begge havde været en del af en castingproces i Los Angeles og derefter skulle flyve til New York.

- Alle L.A.-menneskerne overlevede L.A.-castingerne, og så skulle de udvalgte personer flyve til New York og møde New York-versionen, siger Rob Lowe til Dax Shepard i podcasten "Armchair Expert with Dax Shepard".

- Så det var mig og Tom Cruise og Emilio Estevez og C. Thomas Howell.

https://imgix.seoghoer.dk/tom_cruise-rob_lowe.png
 Foto: MEGA

En ung Tom Cruise og Rob Lowe under indspilningerne til filmen "The Outsiders" i 1983. (Foto: MEGA)

- Det var første gang, jeg nogensinde havde boet på The Plaza Hotel, og vi chekker ind, og Tom opdager, at vi skal dele et værelse og går fuldstændig amok, fortæller han og fortsætter:

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: "Wow, den her fyr er den ægte vare." Jeg mener, det fik mig til at grine, det var ekstremt.

Rob Lowe forklarer, at Tom Cruise på den ene eller den anden måde altid har været enormt meget sig selv, og det har været med til at afgøre, hvor langt han er kommet i Hollywood.

- Du kan ikke komme uden om resultatet. Han havde sine øjne på bolden siden dag ét.

Filmen "The Outsiders", der er blevet noget af en klassiker, siden den udkom i 1983, er instrueret af "The Godfather"-instruktøren Francis Ford Coppola og har blandt andre Matt Dillon, Patrick Swayze og Diane Lane på rollelisten.

Sponsoreret indhold