Kendte9. september 2019

Holly Marie Combs er blevet gift

"Heksene fra Warren Manor" og "Pretty Little Liars"-stjernen Holly Marie Combs er blevet gift for tredje gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar124786_2.jpg
 Foto: MEGA

Holly Marie Combs, der blev verdenskendt i rollen som Piper i TV-serien "Heksene fra Warren Manor", er blevet gift for tredje gang.

Det skriver People.

Parret blev gift i lørdags ved en ceremoni i byen Carmel i Californien.

Skuespilleren og restauratøren, Mike Ryan, mødte hinanden tilbage i 2016 på hans restaurant, Xoc, i Los Angeles.

45-årige Holly Marie Combs har været gift to gange tidligere. Hendes første ægteskab med Bryan Smith varede fra 1993 og frem til 1997. Parret fik ingen børn sammen.

Hendes andet ægteskab var med David W. Donoho. Ægteskabet varede fra 2004 og frem til 2011, og der kom tre børn, Finley, Riley og Kelley, ud af det.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega108440_020.jpg
 Foto: MEGA

Holly Marie Combs og Mike Ryan blev gift i lørdags. (Foto: MEGA)

Skuespilleren har tidligere fortalt, at det ikke var planlagt, at hun skulle finde kærligheden igen, da hun fandt sammen med Mike Ryan i 2016.

- Vi var begge to kommet til et punkt i vores liv, hvor vi var dedikerede til vores børn, og okay med det faktum, at vi ville opdrage dem alene som singleforældre.

- Det er den gamle historie om, at når du ikke leder efter noget, så finder du det. Og det ramte mig lige i ansigtet, har Holly Marie Combs sagt om forholdet til Mike Ryan.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megass5880617_001.jpg
 Foto: MEGA

Holly Marie Combs var et stort hit som Piper Halliwell i TV-serien "Heksene fra Warren Manor". (Foto: MEGA)

Holly Marie Combs brød for alvor igennem i TV-serien "Heksene fra Warren Manor", der herhjemme kunne ses på TV3.

Siden har hun blandt andet spillet rollen som Ella Montgomery i TV-serien "Pretty Little Liars".

Sponsoreret indhold