Holdt det hemmeligt i flere måneder: Luke Hemmings er blevet far

LÆS OGSÅ: Kæmpe brøler: Journalist beklager bizart Bundesliga-interview
Den australske sanger Luke Hemmings er tilsyneladende god til at holde på hemmeligheder.
Forsangeren fra "5 Seconds of Summer" er nemlig blevet far.
Det afslører han i et opslag på Instagram,
- Vores bedst bevarede hemmelighed.
- Skrevet and produceret af Sierra og Luke Hemmings, skriver han til et billede, hvor man kan ane hans nyfødte datter.
Luke Hemmings danner par med 34-årige Sierra Deaton, og parret har indtil nu ikke sat ord på familieforøgelsen.
Nyheden har derfor - med god grund - overrasket massevis af fans i kommentarfeltet.
- Luke er blevet far, GRÆDER, skriver en fan blandt andet, mens en anden skriver:
- WOW WOW WOW WOW.
Hemmings og Deaton har dannet par siden 2018. I 2024 afslørede de, at de var blevet gift, og nu har de altså taget hul på et nyt kapitel som forældre.
Luke Hemmings er bedst kendt som forsanger og guitarist i det populære poprock-band"5 Seconds of Summer", som også består af Calum Hood, Michael Clifford og Ashton Irwin.