Kendte4. februar 2020

Højgravide Fallulah mærker presset: - Det er pisse hårdt!

Til foråret bliver Fallulah mor til to piger, når hendes tvillinger melder deres ankomst. Indtil da kæmper sangeren dog en hel del med den ekstra vægt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200203_dm_premiere_birds_of_prey_027.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Der er blevet meget mere af sangeren Fallulah, som til foråret bliver mor til tvillinger.

I går var den 34-årige musiker i biografen til premieren på filmen "Birds of Prey".

Her var det tydeligt at mærke på Fallulah, at hun lige nu slæber rundt på en betydelig ekstra mængde kilo med sine to piger i maven.

- Det går godt, men jeg er træt, sagde sangeren, da hun ankom til Cinemaxx biografen i København.

Fallulah havde forholdsvis travlt med at komme ind og hvile sig i de rødpolstrede sæder, så det var derfor ikke mange ord, der kom fra hende. Hun ville heller ikke ud med, hvornår hun skal føde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20170922_mr_p3guld_0018_preview.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Fallulah og musiker-manden Thomas Holm bliver forældre for anden gang lige om lidt (Foto: Mikael Rieck)

- Jeg holder detaljerne for mig selv, men lad os bare sige, at det er tæt på, sagde Fallulah, som heller ikke havde mulighed for at skjule den voksende mave.

Graviditeten har sat sine spor på sangeren, som virkede til at være klar til at bringe de to piger til verden.

- Det er pisse hårdt, men jeg har det godt, og de har det godt. Men jeg vil gerne have det overstået, lød det.

Hjemme i privaten er hun og manden, sangeren og sangskriveren Thomas Holm, dog ikke helt klar til, at der kommer nye beboere på adressen.

- Vi har ikke styr på en skid. Vi er i gang med at renovere derhjemme. Alt er, som det skal være, og alt falder oven i hinanden.

Sponsoreret indhold