Kendte19. marts 2020

"Hobbitten"-stjerne ligeglad med karantæne: Frihed over liv

Skuespilleren, der er kendt fra "Hobbitten", er ikke villig til at lade sig og sin familie begrænse i hverdagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_7531971e.jpg
 Foto: MEGA

Mens store dele af verden er i lockdown for at mindske smitten af coronavirus, så er der stadig nogen, der ikke tager situationen alvorligt.

En af dem er den canadiske skuespiller Evangeline Lilly, der spiller elveren Tauriel i "Hobbitten"-filmene.

På sin Instagram fortæller hun, at hun og hendes familie fortsætter hverdagen, som de kender den.

Artiklen fortsætter under billedet.

Til et billede af en kop te fortæller hun, at hun lige har afleveret sine børn i gymnastiklejr. Yderligere fortæller hun, at hun sørgede for at vaske børnenes hænder, og at de nu leger og griner.

Da en følger spørger, om hun og familien er i selvkarantæne, svarer hun nej, og da det vælter ind med kommentarer om, at hun er uansvarlig, kommer hun med følgende svar:

- Jeg bor for tiden med min far, som har leukæmi på stadie fire. Mit immunforsvar er også svækket for tiden. Jeg har to små børn. Nogle sætter deres liv over frihed, andre vælger frihed frem for liv. Vi træffer alle valg. Med kærlighed og respekt, EL (Evangeline Lilly, red.).

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_5886032aa.jpg
 Foto: MEGA

Evangeline Lilly med Orlando Bloom i "Hobbitten". Foto: MEGA

Da hendes følgere prøver at diskutere med hende, svarer hun yderligere, at hun føler, de mange tiltag, som regeringer verden over indfører, er ren "undtagelsestilstand" over for noget, der "blot er en influenza".

Sponsoreret indhold