Kendte7. april 2017

H&M vil lave tøj af afføring

Tøjgiganten prøver hele tiden på at finde nye måder at lave miljørigtigt tøj på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.5840699xi.jpg
 Foto: All Over

Tøjgiganten H&M har en plan om, at de skal være 100% bæredygtige i 2040, derfor har de investeret i en lang række initiativer, der skal hjælpe dem frem mod målet.

Nogle initiativer er dog lidt mere ildelugtende end andre.

H&M har nemlig investeret i teknologi, der skal lave ko-afføring om til stof. Det skriver Refinery29.

Heldigvis kommer det ikke til at lugte, når det er færdigt. Selve processen er, at man tager cellulose fra komøget og omformer det til et stærkt stykke stof. Men det mest miljøvenlige er faktisk, at de rester af afføringen, der ikke bliver brugt til stof, kan bruges som energikilde til resten af processen.

Afføringstøjet er ikke det eneste, som H&M har investeret i på det seneste. H&M Foundation, der ejer tøjkæden H&M, har nemlig blandt andet også investeret i fake læder lavet af vindruerester og en ny form for nylon, der udelukkende er lavet af vand, planterester og solenergi,

Vi ved nu ikke helt, om vi har lyst til at iføre os tøj lavet af lort.

Sponsoreret indhold