Kendte11. september 2023

Hjerteskærende: Sådan opdagede Pete Davidson, at hans far blev dræbt 11. september

Pete Davidson var syv år gammel, da hans far blev dræbt i terrorangrebet 11. september 2001. Der gik dog flere dage, før han fik overbragt beskeden
Pete Davidson var syv år gammel, da hans far blev dræbt.
Pete Davidson var syv år gammel, da hans far blev dræbt.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix/instagram

Han mistede på tragisk vis sin far i terrorangrebet 11. september 2001.

Men der gik faktisk flere dage, før Pete Davidson opdagede sit grusomme tab.

Den skæbnesvangre dag var det egentligt meningen, at 7-årige Pete skulle hentes af sin far, 33-årige Scott Davidson. Men farmand, der arbejdede som brandmand i New York, dukkede aldrig op.

Det gjorde i stedet Petes mor.

- Hun fortalte mig ikke, hvad der foregik i tre dage. Hun blev ved med at sige, at far var på arbejde, jeg anede ingenting, fortalte 29-årige Pete Davidson tidligere på året til Jon Bernthals ”Real Ones”.

Moren fortalte også, at Pete havde fået stuearrest og ikke måtte se tv. Det forstod Pete slet ingenting af, for han mindedes ikke, at han havde gjort noget forkert.

11. september 2001 World Trade Center
Sådan så det ud, da det andet fly bragede ind i det andet tårn.
 Foto: Ritzau Scanpix/FP PHOTO/Seth McCallister

- Så en aften tændte jeg for tv’et og så min far på tv. Der stod ”Dette er de brandmænd, der døde”.

Ifølge Pete sendte det frygtelige dødsfald familien ud i en ”mærkelig” krise, for de anede ikke detaljer, hvordan Scott var omkommet.

- Der var håb, og så gik det bare op og ned, og ingen vidste helt, hvordan de skulle tackle det.

Siden fik familien dog lidt mere vished. Scott Davidson blev sidst set, da han løb op ad trapperne i World Trade Center for at hjælpe nødstedte. Kort efter styrtede bygningen sammen, og Scott omkom i en alder af bare 33 år.

I kølvandet på faderens død valgte Pete Davidon at få tatoveret sin fars brandmandskilt på sin venstre arm for at ære ham.

Sponsoreret indhold