Annonce
Kendte4 timer siden

Hjerteskærende historie bag slottet fra “Valdes jul”: Forfalder under årelang konflikt

Hesbjerg Slot, hvor Holger Rasmussen holder Tale fanget i "Valdes jul" er afspærret af sikkerhedsmæssige årsager. Bag historien ligger en hjerteskærende konflikt, som i sidste ende kan blive slottets endeligt
Hesbjerg Slot tonede frem i 8. afsnit af "Valdes jul".
Hesbjerg Slot tonede frem i 8. afsnit af "Valdes jul".
 Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix, Mikkel Tjellesen/TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Skole forbyder "Valdes jul"-samlekort

I mandagens afsnit af “Valdes Jul” kom det frem, at julekalenderskurken Holger Rasmussen holder Tala fanget på et gammelt slot, han ejer.

Optagelserne fra fangekælderen har dog ikke fundet sted på selve slottet, da det siden 2018 har været spærret af grundet nedstyrtningsfare.

Det skriver TV 2, som også bringer billeder af det hærgede slot.

Slottet ligger i udkanten af Odense - nærmere betegnet Blommenslyst - og er omdrejningspunktet i en hjerteskærende konflikt, der hænger som en dødsdom i luften over den små 150 år gamle bygning.

Siden slottets forrige ejer Jørgen Laursen Vig døde i 2005 har der verseret en konflikt mellem Hesbjerg Fonden på den ene side og en russisk nonne ved navn Amvrosija på den anden.

Annonce

For i sit testamente havde Vig skrevet en kort, men skæbnesvanger sætning: Amvrosija skulle have lov at bo og bede på slottet så længe, hun havde lyst.

Det er fondens ønske at bruge slottet til fredsforskning samt mødested for alle religioner.

Vig var dog også fascineret af den russisk ortodokse kirke og havde hentet Amvrosija til Danmark for at etablere et russisk ortodoks kloster på sit slot.

Annonce

Og det er de to interesser som står i vejen for at nå til enighed. Og så længe parterne ikke når til enighed, er det ikke til at skaffe fondsmidler til den omfattende renovering, slottet i den grad trænger til.

Fonden anslår, at der skal et tocifret millionbeløb til for at udbredre skaderne. Da Vig ejede Hesbjerg slot trængte det allerede til en kærlig hånd.

Annonce

I 2012 blev det ramt af en voldsom vandskade, som gjorde slottet ubeboeligt. Siden flyttede Amvrosija til Bågø ved Assens for at åbne et kloster og føre sine og Vigs planer ud i livet der.

Og hvem der så har pligt til at vedligeholde slottet: Amvrosija eller fonden, har også været genstand for konflikt.

Imens regner det ind gennem taget, skimmelsvampen breder sig og fundamentet eroderer. Slottets tilstand forværres i takt med, at tiden går.

Annonce

Sponsoreret indhold