Kendte2. september 2022

Hjerteskærende detaljer afsløret: Så længe sad Anne Heche fanget i brændende bil

Skuespillerinden mistede på tragisk vis livet i starten af august, efter hun kørte påvirket ind i et hjem i Mar Vista-nabolaget i Los Angeles
Anne Heche
Anne Heche blev kun 53 år gammel.
 Foto: MEGA

Med over 100 kilometer i timen bragede den 53-årige skuespillerinde Anne Heche, påvirket af både kokain og opioider, ind i en bebyggelse i Los Angeles.

Bilen eksploderede ved hændelsen, og huset brød derefter også i brand.

Det betød, at det blev ekstremt svært for de ankomne redningsfolk at få Heche ud af bilen, hvorfor hun endte med at måtte sidde badet i flammer i 45 minutter, inden de fik hende ud.

Det skriver NBC News.

Ifølge dokumenter, som Los Angeles Fire Department har givet nyhedsmediet adgang til, afsløres det, at brandvæsenet brugte minimum 20 minutter på bare at få adgang til Heches bil. Mens det tog dem yderligere 20 minutter at fjerne hendes Mini Cooper fra den brændende bygning.

Artiklen fortsætter under billedet

Anne Heche ulykkessted
Både hus og bil brød ud i brand, da Anne Heche bragede ind i bygningen med over 100 kilometer i timen.
 Foto: MEGA

– Grundet den tykke røg og flammerne var det svært at se ind i bilen, lige så vel som vi havde svært ved at få adgang til den, fortæller brandchef Richard Fields til NBC News.

Brandskaderne på skuespillerindens krop var også så slemme, at hun efterfølgende blev lagt i respirator for at blive holdt kunstigt i live.

En uge senere valgte familien valgte at slukke for den, efter flere af hendes organer var blevet doneret.

Siden kunne hospitalet fastslå, at skuespillerinden døde af både indånding af røg og termiske skader.

De oplyste desuden videre, at hun var ramt af brystfrakturer grundet det voldsomme slag, hun fik, da hendes Mini Cooper bragede ind i et hus i Mar Vista-nabolaget.

Sponsoreret indhold