Kendte28. november 2024

Hjerteknust Astrid Olsen: Ville have slettet scener fra DR-program

I sin egen DR-serie "Astrid: Den sidste single" møder vi en fuldstændig hjerteknust Astrid Olsen. Nu røber influenceren, at hun krævede flere optagelser slettet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Som du kan se i videoen, var Astrid Olsen hudløst ærlig, da SE og HØR mødte hende på den røde løber.
 Video: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: ASTRID OLSEN I BILULYKKE

Et tocifret antal ekskærester, hjertesorger og et væld af tårer. Astrid Olsen skåner ikke sig selv i sin nye DR-serie "Astrid: Den sidste single".

I programmet dykker influenceren ned i sit kærlighedsliv med tidligere partnere, venner og sågar flere videnskabelige eksperter.

Og så giver Astrid et hudløst ærligt indblik i hjertesorger og forliste forhold. Især et forhold til Esther får den populære content creator helt ned i kulkælderen, ser man i DR-serien.

Her rejser Astrid hjem fra New York fuldstændig opløst i tårer, efter hun er blevet droppet af Esther. Men stod det til Astrid, skulle seerne aldrig have set det.

I et sårbart Instagram-opslag afslører frøken Olsen, at hun faktisk krævede alle optagelser, der omhandlede Esther, slettet.

Astrid Olsen
I DR-serien er Astrid Olsen hudløst ærlig om sit til tider kaotiske kærlighedsliv.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Jeg ringede til min tilrettelægger Marie, som den første, da Esther slog op. Det siger lidt om hvor meget vores arbejdsrelation og venskab var flydt sammen, skriver Astrid og uddyber:

- Jeg sagde til Marie, at jeg ville have slettet alle optagelser med Esther. Jeg følte mig så til grin. Jeg havde på ingen måde lyst til, at alle skulle se mit heartbreak fra første række. Og jeg havde på ingen måde lyst til, når programmet kom ud, at Esther skulle se hvor forelsket jeg havde været i dem.

Sådan endte det for seernes skyld heldigvis ikke, og Astrid valgte alligevel at blotte sit hjerte. Faktisk har det hjulpet hende til at komme sig over det knuste hjerte

Det vælger hun nu at takke sine følgere for. En endnu større tak bliver dog sendt i retning af Esther.

- Og tak til dig Esther. Jeg priser mig lykkelig for, at alle også har fået lov at se dit fine væsen - og jeg håber frygten for modtagelsen af programmet er væk. Tak for at sige ja til at være med i programmet, trods alt der skete. Tak for dit mod og tak for forelskelsen, skriver Astrid.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold