Kendte26. februar 2020

Hjemsøgt Elsa-dukke følger efter familie

En familie fra Texas kan ikke slippe af med den hjemsøgte ”Frozen”-dukke Elsa
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elsa.jpg
 (Foto: MEGA)

”Frozen”-dukken, Elsa, var en julegave til familiens datter, Aurélia, tilbage i 2013. Siden da har dukken mildest talt skræmt familien fra vid og sans.

Det skriver Too Fab.

Elsa-dukken taler nemlig både engelsk og spansk, siger lyde, selvom den er slukket, og finder hjem til familien igen, selvom den er blevet smidt i skraldespanden.

Dukken bruger batterier, men familien har ikke skiftet dem i seks år, siden familiens datter fik dukken i gave.

Derudover begynder dukken ”ud af det blå at tale og synge” – også selvom knappen på dukken er slukket.

Men selvom det er uhyggeligt, at Elsa-dukken taler og synger på forskellige sprog og på forskellige tidspunkter, er det ”Frost”-figurens evne til at vende tilbage til familien hjem, selvom de har skilt sig af med den, som er mest skæmmende:

- Fedt, hva’? Vi tog en tur ud af byen og glemte alt om den (dukken, red.). I dag siger Aurélia ”Mor, jeg så Elsa-dukken igen omme i baghaven”. Hjælp os med at slippe af med den hjemsøgte dukke, skriver moren, Emily, på Facebook.

Emily forklarer, at hun er helt sikker på, det var den samme dukke, fordi den havde nogle bestemte mærker, som stammede fra datteren.

- De fleste, der tænker logisk, tror, det er en joke, men jeg forstår ikke hvordan eller hvorledes, især fordi skraldebilen var kørt med affaldet, tilføjer Emily.

Familien har nu sendt dukken af sted til en god ven af familien. Det har de gjort før – men Elsa er altid kommet tilbage.

De håber, at de slipper for et genbesøg denne gang.

Sponsoreret indhold