Hjemmestrikket sok ledte politi på sporet af lig støbt i cement

Gården på Stenderupvej 99, hvor Tonni blev myrdet af sine venner Tommy og Kim i april 1987.

Gården på Stenderupvej 99, hvor Tonni blev myrdet af sine venner Tommy og Kim i april 1987.

(Foto: Polfoto)

En hjemmestrikket sok. Et stykke papir med tre navne. Og en nordjysk taxachauffør der huskede en ”ubehagelig episode” med en mand og en økse i en gruset indkørsel.

Sådan lyder opskriften på et af Danmarks mest bestialske og grufulde drab.

Et drab der er gået over i dansk kriminalhistorie som et af de mest grusomme – og de to gerningsmænd fik da også hver 14 års fængsel for mordet på deres ”ven” Tonni Lauritsen.

Men liget af den 39-årige Tonni blev aldrig fundet.

For de to gerningsmænd havde – nærmest som i en dårlig Hollywood-film – skilt sig af med liget, så der kun var ”knogle-krummer” og aske tilbage.

De små rester havde gerningsmændene derefter blandet i den cement, som de brugte til at støbe fundamentet til en carport.

… og det var altså en hjemmestrikket sok, et stykke papir med tre navne og en nordjysk taxachauffør, der i sidste ende ledte politiet på sporet af den makabre sag begået tilbage i april 1987.

Sagen tog sin begyndelse 15. april 1987.

Her ankom den småkriminelle Tonni Lauritsen til en landejendom på Stenderupvej 99 ved den nordjyske by Tolne. Det var ikke et sted, de fleste ville lægge vejen forbi.

De fleste forsøgte faktisk at undgå stedet – for det var her, at den såkaldte ”Tolne-bande” holdt til. En lille gruppe småkriminelle, der aldrig gik af vejen for at stjæle eller give et par på hovedet til dem, der fortjente det.

Måske derfor følte Tonni trang til at opsøge huset på Stenderupvej. Han var lige blevet løsladt fra fængslet en lille måneds tid forinden og følte sig formentlig bedst tilpas sammen med andre ”ligesindede”.

Men de andre småkriminelle i huset tog ikke vel imod Tonni.

Gården på Stenderupvej 99, hvor Tonni blev myrdet af sine venner Tommy og Kim i april 1987.

Huset på Stenderupvej 99, hvor mordet på Tonni blev begået. Foto: Polfoto

De følte hurtigt, at han ville styre og bestemme for meget. Han ville blandt andet have, at banden skulle sælge stoffer fra ejendommen. Ifølge flere af de andre var han ”gået langt over stregen” i løbet af de tre dage, han havde drukket sig fra sans og samling i huset.

Og af den grund mødte Tonni sit endeligt tre dage senere, 18. april 1987. Men der skulle gå over et år, før at omverdenen fik et indblik i, præcist hvor voldsomt han var kommet herfra.

Først næsten et år efter hans død – i januar 1988 – kom politiet på sporet af sagen. Her meldte Tonnis mor sin søn savnet. Samtidigt var rygterne begyndt at svirre i det nordjyske.

Politiet fik blandt andet et anonymt tip fra en kvinde i misbrugsmiljøet: Der var begået et bestialsk drab på Stenderupvej. Ifølge kvinden havde to mænd slået en tredje mand ihjel. De havde gravet liget ned, men bagefter gravet det op igen.

Den anonyme kvinde overrakte også et stykke papir med navnene på de implicerede:

På papiret stod tre navne: Tommy – Kim Ålborg – Tonni.

Trods de sparsomme oplysninger på papiret vidste politiet godt, hvem navnene hentydede til.

Politiet sendte en patruljevogn og efterforskere til adressen på Stenderupvej 99. Men det var ikke sådan lige til at se, om der var hold i rygterne om et brutalt drab. For huset var brændt ned. Tilbage stod kun en carport og et massivt kombifyr.

Politiet sendte deres schæferhunde på snusearbejde i og omkring huset, og der gik ikke længe, før at de fik færten af første spor. Cirka 20 meter fra huset var der blevet gravet i jorden. Det var let at se. Politiets efterforskere begyndte langsomt, men sikkert at fjerne jordlagene et for et.

Under jordet fandt de en sok. Og et sygesikringsbevis, der tilhørte Tonni Lauritsen. Men dette var selvsagt ikke et bevis på, at Tonni havde ligget død i jorden – han kunne jo bare have tabt sit sygesikringskort.

Alligevel begyndte efterforskere at fornemme, at der måske var noget om snakken. Mere interessant blev det, da Tonnis mor kunne bekræfte, at den blå hjemmestrikkede sok med en stopning på hælen tilhørte hendes søn. Hun havde nemlig selv strikket den.

Kim og Tommy blev begge idømt 14 år for mordet og parteringen af deres "ven", Tonni. Foto: Scanpix

Samtidigt dukkede et andet vidne op, der havde noget interessant at fortælle. Taxachaufføren Anders kunne huske, at han den 18. april havde kørt tre personer – deriblandt Tonni – hjem til adressen på Stenderupvej omkring klokken 16 om eftermiddagen.

Han huskede turen tydeligt, for mens han ventede på betaling, havde han set en af personerne komme imod ham med en økse i hånden.

Taxachaufføren genkendte personerne som Tonni og hans to ”venner” Kim og Tommy.

Efterforskerne mente, at taxachaufføren havde leveret gerningstidspunktet, men hvor var liget af Tonni? Det var ikke længere gravet ned, men hvor var det så?

Politiet besluttede at undersøge de to fysiske ting, der nærmest som de eneste havde overlevet branden: Kombi-fyret og carporten. Et vidne havde blandt andet fortalt, at han havde ligget i huset den aprilnat og havde bemærket ”en sær lugt og varme fra fyret”.

Men undersøgelserne af fyret gav ingen svar. Det kunne ikke bevises, at der var blevet brændt et menneske i fyret.

Svarene fandt man til gengæld i den carport, som Tommy og Kim havde bygget, efter Tonni var forsvundet.

Carporten – og dens betonstøbning – blev undersøgt ned til mindste detalje, og midt i den grå, størknede masse var der små, hvide, splintrede prikker.

Nogle steder var der endda noget, der lignede små knoglestykker. Svarene fra laboratoriet styrkede sagen endnu mere: Cementen indeholdt menneskeknogler.

Brikkerne i puslespillet faldt på plads én for én.

De mange indicier pegede alle i samme retning: Tonni Lauritsen var blevet dræbt af Tommy og Kim.

De to venner havde på den mest bestialske måde skilt sig af med liget med hjælp fra kombi-fyret og cementblandingen i håbet om aldrig at blive opdaget.

Men i retten var der ingen tvivl: Både Tommy og Kim blev idømt 14 års fængsel hver for drabet på Tonni.

I retten gav de to gerningsmænd udtryk for, at Tonni skulle straffes på grund af sin opførsel og sin trang til at bestemme. De tilføjede, at han også var utilregnelig og voldelig.

Derfor valgte de at stikke ham ihjel med to knive, en lommekniv og en bowiekniv. Bagefter begravede de liget 20 meter fra huset på Stenderupvej, men vendte tilbage et par dage senere for at skille sig helt af med det.

De parterede liget. Puttede det ind i kombi-fyret, og til slut blandede de asken af Tonni i cementen, som de støbte den nye carport i.  

Men med hjælp fra en sok, en lap papir med tre navne og en bange taxachauffør kom politiet altså på sporet af en af Danmarks mest bestialske drabssager.

Både Kim og Tommy Pedersen afsonede 12 år af deres dom, inden de blev løsladt.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close