Kendte15. juni 2020

Hjemme hos Matt Damon: Se hans karantænehjem

Siden marts har skuespilleren været strandet i den velhavende Dublin-forstad Dalkey, men han og familien har ikke manglet noget.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/matt_damon_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Rigtig mange strandede i udlandet, da coronavirusen lukkede det ene land efter det andet. 49-årige Matt Damon var en af dem, der ikke kom hjem til sit amerikanske hjemland.​

Stjernen var i gang med optagelserne til sin kommende film ”Last Duel” i Irland, da coronakrisen ramte. Men i stedet for at haste hjem i et privatfly valgte Matt Damon dog at blive i landet – og han har derfor boet i Irland sammen med sin hustru, Luciana Barroso, og parrets tre døtre lige siden.

Familien har indlogeret sig i Dalkey, der er en yderst velhavende forstad til Dublin. Det smukke palæ, der er ejet af racerstjernen Eddie Irvine, er både stort og ekstravagant. Ikke mindre end 464 kvadratmeter bolig er der til rådighed, og fem soveværelser – og der er naturligvis også fem badeværelser.

Boligen har desuden en imponerende dagligstue og spisestue, sauna med tilhørende koldvandsbad – og så er der også egen biograf med en gigantprojektor.

Udendørs luksus

Det er dog ikke kun indenfor, at palæet imponerer. Også udenfor er der rig mulighed for at hygge sig for skuespilleren og hans familie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/matt_damon_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Matt Damon er god for over en milliard kroner, så han har rigelig råd til at punge ud for at leje luksusvillaen. (Foto: MEGA)

Udenfor huset er der nemlig en stor pool, der strækker sig hele vejen til en indendørs lagune, der er udstyret med en poolbar.

Matt Damon har da også brug for at have den helt store pengepung fremme for at betale huslejen. Airbnb-boligen koster således svimlende 52.600 kroner at leje – om ugen vel at mærke. Men skuespilleren er god for over en milliard kroner, så mon ikke, han lige klarer det.

Området er også ef de mest eksklusive i Irland, og bl.a. U2-forsangeren Bono bor også i området. Men på grund af Irlands strenge coronanedlukning, har der ikke været mulighed for at socialisere.

Se billederne af Matt Damons midlertidige hjem i galleriet herunder:

Hjemme hos Matt Damon: Se hans karantænehjem

Sponsoreret indhold