Kendte31. marts 2019

”Hjem til gården”-Maria: Jeg fortryder intet

Maria måtte i aften forlade ”Hjem til gården”. Inden havde hun flere gange raget uklar med de andre beboere. Selv fortryder hun ikke sine ord, men tilføjer, at det såkaldte ”spil” var med til at gøre det hele mere anspændt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/196781.jpg
 (Foto: TV 2)

Flere gange røg hun i karambolage med de andre beboere – og flere gange endte det i tårer.

Søndag aften blev det så Marias tur til at forlade ”Hjem til gården”.

Forinden havde flere nemlig kritiseret Maria for at være både for dominerende og for diskussionslysten, ligesom flere af beboerne rasede over, at hun ikke hjalp til med at bygge kostalden, efter hun var blevet udråbt til førstekæmper.

Til SE og HØR fortæller Maria i dag, at hun har fuld forståelse for, at de andre var skuffede over hende.

Men på samme tid fastslår hun, at andre havde gjort det samme tidligere:

- Da Lassen og Søren var i farezonen, gik de jo også ud af fællesskabet, og det er meget naturligt, for der sker noget inde i én, når man ender i farezonen, som er svært at forklare, siger Maria til SE og HØR og tilføjer, at hun altså stadig hjalp til, selv om det måske ikke blev vist på TV.

- Hvad man ikke så, var, at jeg stod klokken halv fem om morgenen før de andre og lavede morgenmad. Og inden jeg blev valgt som førstekæmper, deltog jeg i så meget.

- Det var mig, der holdt huset. Det var mig, der sørgede for, at der var mad nok, og at der var rent. At kattene fik mad og at kattebakkene blev skiftet, stod jeg også for. Det var mig, der holdt urtehave og blomsterne. Så til sidst flød bægeret over for mig, da jeg både holdt huset og knoklede udenfor, forklarer Maria til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/196779.jpg
 (Foto: TV 2)

Cecilie og Maria endte i fight mod hinanden. Foto: TV 2

Særligt én episode fik flere af beboerne – og også TV-seerne – op af stolene. Efter en lang dags arbejde endte Cecilie i tårer, efter Maria havde sat spørgsmålstegn ved hendes brug af ordet ”hårdt”.

I dag fortryder Maria ikke ordene, eller hvordan hun var på gården:

- Jeg kunne jo have valgt bare at gå op og være iskold og slet ikke konfrontere Cecilie efterfølgende. I stedet går jeg op til hende for at afslutte samtalen. Jeg går op til Cecilie for at sige, jeg ikke ønskede, hun blev ked af, forklarer Maria.

[node:aller-poll]

- Jeg fortryder ikke den måde, jeg var på. Jeg sagde min mening og holdt mig til mine værdier og normer. Jeg ville nu nok have sagt ordene til Cecilie anderledes, hvis jeg var herude og ikke derinde, hvor man er presset og er i et spil konstant og har kameraer på, siger Maria.

Hun forklarer, at hun taler meget, når hun for eksempel føler sig ked af det eller stresset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/196781.jpg
 (Foto: TV 2)

Maria er ude af "Hjem til gården". Foto: TV 2

- Vi reagerer alle forskelligt. Jeg snakker for ikke at få lov til at føle. Cecilie græder hele tiden, og sådan er vi forskellige, siger Maria til SE og HØR og tilføjer, at der også var mange episoder, hvor hun var med til at skabe fællesskab og glæde på gården:

- Ja, jeg fyldte meget, men jeg var også den, der fik fællesskabet samlet og fik arrangeret lege om aftenen og hyggede om bålet. Jeg fyldte meget, fordi jeg gik imod og sagde min mening.

- Man ser det ikke, men jeg er rigtig kærlig. Jeg trøstede Cecilie mange gange og sagde ”Du kan godt, du er stærk”. Vi var der jo for hinanden, vi behøvede jo hinanden, fortæller Maria, der med egne ord har fået kolossalt meget ud af opholdet på gården:

- Jeg har lært mig selv rigtig meget at kende. Det var været en rigtig god oplevelse på godt og ondt. Jeg har lært, at jeg er god nok, som jeg er.

Sponsoreret indhold