Kendte10. maj 2022

Historiker river tæppet væk under Kim Kardashian: - Det er fake

Den 41-årige realitystjerne fik af klenodiemuseet Ripley’s en gave før Met Gala – en lille æske med en hårtot fra ikonet Marilyn Monroe. Men nu påstår en historiker at have beviser for, at gaven ikke er det, den giver sig ud for at være
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega854766_013.jpg
 Foto: MEGA

Alle detaljer i historien skulle hænge så godt sammen, at det næsten var rørende.

I al hemmelighed havde megastjernen Kim Kardashian gået til såkaldte fittings – og i øvrigt tabt op til 7 kilo – for at kunne være i den ikoniske stenbesatte Marilyn Monroe-kjole, som hun var iført, da hun sagn fødselsdagssang for præsident John F. Kennedy for 60 år siden.

Efter den storslåede velgørenhedsmiddag kravlede Kardashian endda i en anden af Monroes kjoler, og historien om et nutidigt og et forhistorisk ikon var komplet.

Og som om det hele ikke bandt en flot sløjfe i forvejen, så tilførte en gave fra Ripley’s-museet endda en ekstra lille finurlig krølle på hele balladen – i hvert fald lige ved første øjekast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mm.png
 Foto: Instagram, Kim Kardashian

Hele to Marilyn Monroe-kjoler fik Kim Kardashian lov til at bære på aftenen for Met Gala 2022. (Foto: Instagram, Kim Kardashian)

En lille æske med hår

Ligesom at den kropsnære kjole var udlånt af Ripley’s Believe it Or Not! i Orlanda, fik Kim Kardashian i øvrigt en lille æske med en velbevaret hårtot – stammende fra selveste Marilyn Monroes legendariske blonde page.

Den skulle ifølge museet også være blevet klippet af hende af stylisten Robert Champion umiddelbart inden fødselsdagsoptrædenen på Madison Square Garden i maj 1962.

Men det afviser historiker – og indehaver af verdens største private Marilyn Monroe-samling – Scott Fortner nu pure. Det skriver Mirror.

Artiklen fortsætter under opslaget...

I et opslag på Instagram påstår han, at han er i besiddelse af en kvittering, der spænder ben for den lille detalje.

Det var nemlig, ifølge Fortner, slet ikke frisøren Robert Champion, der indsamlede hårstråene, for det var nemlig ikke ham, der var ansvarlig for skuespillerindens blonde hårpragt i 1962, da hun optrådte for præsidenten.

På kvitteringen er i stedet Kenneth Battelle anført som den hårstylist, der stod for at klippe og sætte Monroes hår umiddelbart før gallaen i Madison Square Garden.

Det gjorde han i Lilly Dache Beauty Salon den 18. og 19. maj 1962 – hvoraf den sidste dato er sammenfaldene med datoen for arrangementet.

Marilyn Monroe gav i øvrigt 150 dollars for klipningen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mm2_0.png
 Foto: Instagram, themarilynmonroecollection

Kvitteringen for klip og styling af selveste Monroe den 18. og 19. maj 1962.
(Foto: Instagram, themarilynmonroecollection)

Some voodoo shit

Siden Scott Fortners opslag har Rippley’s korrigeret deres opslag om hårtotten – nu står der ikke længere, at den stammer fra klipningen lige inden JFK-fødselsdagssangen.

I et klip fra Ripley’s Instagramprofil ses den overvældende Kardashianstjerne modtage den fornemme gave med ordene:

– Åh Gud, nu kan jeg bogstaveligt talt lave skør voodoo, inden jeg skal i hendes kjole. Wow, denne her kommer jeg til at sove med hver nat.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kkim.png
 Foto: Instagram, Ripley´s

Forståeligt nok bliver Kim begejstret for den fornemme, historiske foræring.
(Foto: Instagram, Ripley´s)

Med de nye oplysninger tilføjer Fortner:

– Gad vide, hvis hår det overhovedet er, Kim har sovet med.

Skam jer!

Kim Kardashian har efter Met Gala været genstand for stor kritik fra folk, der mener, at hun ikke gør det afdøde ikon ære ved at iføre sig hendes skræddersyede, historiske kreation på den røde løber ved Anna Wintorus fest – snarere tværtimod.

– Marilyn ville vende sig i graven, skriver en person i kommentarerne under museets opslag.

– Selv i dag bliver hendes (Monroes red.) navn brugt til at tjene penge. Det, som Marilyn Monroe hadede allermest, var at blive brugt. Skam jer, Ripley’s, skriver en anden.

Sponsoreret indhold