Annonce
Kendte3 timer siden

Hilda Heick teaser for bogplaner: Særligt projekt på blokken

Dansktopsangeren spiller om få måneder sin sidste koncert nogensinde, men pensionisttilværelsen betyder ikke, at arbejdet bliver lagt helt på hylden
OPGAVE: Interview med Keld og Hilda HeickSTED: HolteDATO: 20251006JOURNALIST: Helle Skram de FriesFOTOGRAF: Hanne Juul
Hilda Heick kan se frem til mange timer foran computeren, hvis drømmen om at udgive endnu en bog skal gå i opfyldelse.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming i chok efter sundhedstjek

Til februar spiller Keld og Hilda Heick deres sidste koncert i karrieren, hvilket sker i Portalen i Greve.

Og skal man tro parret, vender de aldrig tilbage til scenen, men det betyder ikke, at offentligheden har set det sidste til parret.

Hilda Heick har nemlig planer om at skrive en bog. Spørgsmålet er bare, hvilken slags bog, det bliver.

Det fortæller hun til SE og HØR.

- Vi udgav jo ”Duet for livet” i 2009, der handler om vores liv og ægteskab. Men der er jo sket meget siden, så det kunne være, at det er tid til en opfølger.

Det er dog ikke eneste ide på tegnebrættet.

Tidligere generationer står nemlig også klar til at hjælpe Hilda Heick med at få bogprojekt i mål.

Annonce

- Min far har skrevet en håndskrevet bog om sit liv. Den skal jeg få gjort noget ved. Det kan måske blive til en bog, hvor jeg reflekterer over, hvad han har skrevet, fortæller Hilda Heick, der mistede begge sine forældre i 2004.

Parret har allerede sørget for, at deres lydudstyr skal videre til deres barnebarn, der også er glad for musik.

Dog beholder Keld Heick sin guitar, der ikke skal samle støv på trods af pensionisttilværelsen.

Annonce

- Han kan jo nok ikke holde sig helt væk fra guitaren. Og hvis nogen spørger, kan han da også godt skrive sange. Han skal bare ikke selv optræde med dem mere, siger Hilda Hecik, der også har planer om at sende sin mand mere i haven.

Annonce

Sponsoreret indhold