Hilda Heick reagerer på Per Kauczkis død: En rigtig trist besked

Dansktoppen har mistet endnu en.
Per Kauczki fra Lis & Per er død.
Det oplyste familien i en besked til Ritzau mandag.
Per Kauczki var for to uger siden involveret i trafikulykke, hvor han og hustruen Lis blev påkørt af en bus.
Om ulykken har noget at gøre med dødsfaldet, melder beskeden fra familien intet om,
Han mistede livet i fredags.

Hilda Heick, som i mange år var kollega med Lis og Per, fik også først beskeden i dag.
- Det er rigtig trist at høre, at han ikke er her mere - en sød og rar mand. De var sådan et sødt par, som altid passede ind. Jeg har virkelig kun gode ting at sige om Per og Lis, siger hun til SE og HØR og fortsætter.
- Jeg ved, Per har kæmpet lidt med dårligt helbred. Vi er alle sammen i en alder, hvor man kan forvente, at der kan ske ting, som man ikke selv er herre over.
De seneste par år har Keld og Hilda Heick måtte sige farvel til flere kollegaer.
I marts mistede Jan Jacobsen livet.
Han var blandt andet medlem af Fede Finn of Funny Boyz.
Og skulle vi opliste de bortgåede dansktopstjerner, ville listen desværre blive lang.
Det gør også ondt på Hilda Heick at være vidne til.
- Man skal være taknemlig. Jeg har snart været til flere begravelser end fester. Og det er lidt trist, at det er sådan. Det er sikkert, at vi skal herfra på et eller andet tidspunkt, siger hun og fortsætter.
- Man bliver altid ked af det, når man hører, at kollega går bort. En epoke i livet slutter, og det slutter også for os.
Blandt andet fordi Keld og Hilda har kunne se, hvordan det gik for flere kollegaer, efter de rundede de 80, besluttede de at sætte en stopper for deres karriere.
De tager afskedsturné, og her vil de den 6. februar spille deres sidste koncert.
- Vi skal nyde livet, mens vi har det, siger Hilda Heick.