Kendte10. oktober 2020

Hilda Heick i tårer: Derfor bliver hun så rørt

Tårerne pressede sig på hos Hilda Heick i "Vild med dans", og nu forklarer dansedronningen, hvorfor hun blev så rørt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

17 point og spandevis af ros lød udbyttet på for Hilda Heick og Michael Olesen i gårsdagens udgave af "Vild med dans".

Her trak Lars Krogh Jeppesen og Malene Østergaard det korte strå og måtte forlade fredagsballet, men for Hilda var der masser at juble over.

Dette års alderspræsident fik nemlig masser af ros fra især Nikolaj Hübbe og Jens Werner.

Det gjorde, at tårerne fik frit løb hos dansktopdronningen, og nu forklarer hun hvorfor.

- Jeg kan jo godt lide at danse, og når jeg føler, at det er gået bare lidt godt, så bliver jeg bare så glad, fortæller Hilda efter showet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201009_hjp9831a.jpg
 Foto: Hanne Juul

Hilda og Michael har allerede fået et tæt forhold til hinanden (Foto: Hanne Juul)

Ikke nok med at dansen gik godt, så fik Hilda også ros fra dommerne, og det rørte den 74-årige dansedarling.

- Når Nikolaj Hübbe har et blødt punkt for mig, og Jens Werner synes, at vi spiller vores roller godt, så bliver man glad, fordi der er noget, man har gjort godt, siger Hilda og fortsætter:

- Så ja, det rør mig, det gør det.

I går dansede Hilda og Michael en vals, og det klarede de altså så godt, at dommerne og seerne sendte dem direkte videre.

Du kan se et interview med Hilda og Michael i toppen af artiklen!

Sponsoreret indhold