Kendte5. juli 2020

Hilary Duff raser: Røvhuller!

Den 32-årige mor til to er ikke tilfreds med amerikanernes fejring af 4. juli som om der ingen coronakrise var
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lørdag kunne amerikanerne fejre deres årlige uafhængighedsdag - 4th of July.

Men det var ikke alle, der var i stemning til uhæmmede og skødesløse festligheder.

Den 32-årige "Lizzie McGuire"-skuespillerinde og tidligere teenageidol, Hilary Duff, brugte dagen på at skælde gevaldigt ud på sine medmennesker på Instagram.

"Vi tog to gåture i dag. Tog en familie-lur. Tog en køretur," starter hun opslaget ledsaget af nogle idylliske familiebilleder af ægtemanden Matthew Korma og de to børn Luca og Banks.

"Kørte forbi en vanvittigt fest ved Mulholland (vej i det sydlige Californien red.) Røvhuller. Ingen masker, selvfølgelig. Piger i bikinier og Louboutin-hæle ventende i kø til natklubben (...) Californien er i slem tilstand på så mange måder lige nu, men alligevel synes alle, at det er vores ret at gå ud i fuld frihed, rejse og nyde sommeren," lyder det fra den vrede mor.

Duff nævner i samme oplsag, at hende og manden Koma allerede har rådet deres kun 1-årige datter Banks til aldrig at ende i sådan en kø foran klubben.

Gør Kanye kunsten efter

Til slut i den lange tekst joker Hilary med at gøre som sin stjerne-kollega Kanye til november.

"Åh nå ja. Og jeg stiller op som præsident i øvrigt," skriver hun humoristisk.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega624281_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er vigtigere end nogensinde for Duff at huske masken efter sin moralprædiken på de sociale medier (Foto: Mega)

Duff giver udtryk for, at hun finder det pinligt, når amerikanere synes helt at glemme den verserende coronakrise og ignorerer råd om social distancering, masker og påpasselighed med store forsamlinger.

"Andre lande har stået sammen på så smuk vis, for at holde sammen på det hele, eller helt få bugt med covid. Det er så pinligt, at vi står dårligere end nogensinde, bare fordi folk gerne vil feste, og Karens ikke vil gå med masker," skriver hun.

"Karens" er et amerikansk skældsord, der bruges om stereotypen på en som regel midaldrende, uhøflig, hvid kvinde, der nægter at følge regler eller pli.

Det er sandt, at USA ikke alene undlod at vente med at genåbne samfundet, før kurven var flad, men samtidig fortsatte den omfattende genåbning - selv efter rekorden for højest antal amerikanske Covid-smittede på én enkelt dag forleden blev nået.

Sponsoreret indhold