Kendte11. november 2022

Hilary Duff raser over jomfru-afsløring i ny Aaron Carter-bog

Aaron Carters kendte ekskæreste er rasende over ny bog, der afslører private detaljer om hendes og den afdøde stjernes forhold
Hilary Duff er sur, rigtig sur.
Hilary Duff er sur, rigtig sur.
 Foto: Charles Sykes/Invision/AP

Tre år.

Det var så længe, Hilary Duff og den nyligt afdøde Aaron Carter nåede at danne par tilbage i 00'erne.

Dengang var de to stjerner på det højeste af deres karrierer, og der var derfor massiv opmærksomhed omkring deres forhold.

Og det er der også nu i kølvandet på Aaron Carters tragiske død i weekenden, hvor han blev fundet livløs i sit badekar.

For eksempel er der en ny biografi på vej om den amerikanske stjerne, hvori det bliver afsløret, at han og Hilary Duff havde sex for første gang på hendes 13-års fødselsdag.

Og det er Hilary Duff mildest talt ikke tilfreds med.

I et interview med Daily Mail raser hun over biografien, som Aaron Carter selv var med til at skrive, men som han ikke nåede at skrive færdig før sin død.

Bogen, "Aaron Carter: An Incomplete Story og an Incomplete Life", udkommer den 15. november, og der står blandt andet følgende om Hilary Duff:

- Hilary og jeg mistede vores mødom på et hotel i Los Angeles. Jeg tror, det var på hendes 13-års fødselsdag, men jeg er ikke sikker. Hendes venner kom ind imens, og vi råbte, de skulle gå ud igen.

Aaron Carter blev fundet død i sit badekar i lørdags.
Aaron Carter blev fundet død i sit badekar i lørdags.
 Foto: Ritzau Scanpix

I interviewet med Daily Mail siger 35-årige Hilary Duff blandt andet, at hun finder det forargeligt, at bogen udkommer så kort tid efter Aaron Carters død.

Hun revser derudover forlaget, Ballast Books, for at udgive den uden at faktatjekke indholdet.

- Det er virkelig trist, at der - inden for en uge efter Aarons død - er et forlag, der tilsyneladende på hensynsløs vis udgiver en bog for at tjene penge på hans tragedie uden at have tid eller lyst til at faktatjekke indholdet.

Hilary Duff kalder desuden forlagets beslutning om at udgive bogen for "ulækker".

- At udvande Aarons livshistorie, for hvad der virker som ubekræftede click-bait historier, bare for at tjene penge, er ulækkert.

I biografien står der, at Aaron Carter begyndte at date Hilary Duff på sin egen 13-års fødselsdag, der fandt sted den 7. december 2000.

Det betyder, at det er tvivlsomt, at de skulle have haft sex for første gang på Hilary Duffs 13-års fødselsdag.

Hun er nemlig et par måneder ældre end Aaron Carter og ville derfor allerede være fyldt 13 år, da de to begyndte at date.

Sponsoreret indhold