Kendte19. november 2020
Heunicke: To millioner danskere sikret vaccine
Ca. to millioner danskere er sikret vaccine, hvis den godkendes af myndighederne, skriver sundhedsministeren på Twitter

Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ca. to millioner danskere er nu sikret vaccine mod Covid-19. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.
Danmark har indgået aftale med EU, om at få del i de 225 millioner vacciner, som EU har købt af medicinalselskabet CureVac.
Dermed kan ca. to millioner danskere inden længe se frem til at få den længe ventede vaccine. Hvis ellers vaccinen godkendes af myndighederne.