Kendte17. februar 2020

Hertuginde Kate afslører: Overrasket ved fødslen

Moderen til tre afslører, at hun og William ikke kendte til kønnet, da hun tilbage i 2013 fødte sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_2706847h.jpg
 Foto: MEGA

Det er en helt ny side af sig selv, 38-årige hertuginde Kate afslører, da hun for nylig var gæst i podcasten "Happy Mum, Happy Baby" med den britiske forfatter og TV-vært Giovanna Fletcher.

I podcasten fortæller hun blandt meget andet om, hvordan hendes tre gravideteter og fødsler er forløbet, og hun afslører også noget meget overraskende: Hun og gemalen William kendte ikke kønnet på deres førstefødte - de anede med andre ord ikke, om det var en kommende konge eller dronning, der lå inde i hendes mave.

- Jeg vidste det ikke, nej, det var en overraskelse. Men også at se... du ved, ens mand, William, og sådan noget. At se den ægte glæde i hans ansigt, der var virkelig specielt, fortæller hertuginde Kate, der som bekendt fik prins George, i podcasten.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega440052_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Prins William og hertuginde Kate har George på seks, Charlotte på fire og Louis på et år. Foto: MEGA

I podcasten afslører hun også, at hun - som alle andre mødre - ofte bliver ramt af dårlig samvittighed:

- Ja, absolut! Og enhver, der som mor ikke får det, lyver! Ja, hele tiden. Selv denne morgen, da de skulle passes, så jeg kunne komme her, sagde George og Charlotte: "Mor, hvorfor kan du ikke aflevere os i skole her til morgen?" Det er en konstant udfordring, og man hører det igen og igen fra mødre, selv fra mødre, der ikke nødvendigvis arbejder, og som ikke skal jonglere arbejdsliv og familieliv... Du sætter altid spørgsmålstegn ved dine egne beslutninger og din egen dømmekraft, og jeg tror, det starter lige fra det øjeblik, du får en baby, lyder det fra hertuginden.

Sponsoreret indhold